Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
stand vil for givne stofmængder afhænge af temperaturen og
trykket; ved at ændre en af disse størrelser forstyrrer man i
reglen ligevægten, og systemet undergår en forandring.
Den tid, der går inden ligevægten er indtrådt, kan under-
tiden være overordentlig lang. Forsøg har vist, at ilt og brint
kan være i årevis sammen i et lukket rum, uden at der sker
nogen kendelig vanddannelse. Og dog er der ikke ligevægt; de
to luftarters forening ved almindelig temperatur foregår bare
så langsomt, at man ikke kan mærke den. Det samme gælder
en mængde andre kemiske processer, f. ex. kulstofs forening med
ilt ved almindelig temperatur.
Dersom man opvarmer blandingen af ilt og brint til an-
tændelsestemperaturen, udløser man en stor mængde energi,
idet de to luftarter meget hurtigt forener sig til vanddamp.
Vi vil nu omvendt gå ud fra et rum fyldt med vanddamp
ved vilkårlig temperatur. Opheder man dette, vil dampen
delvis dissocieres i ilt og brint; sænker man temperaturen, vil
dissociationen gå tilbage. Dissociationsgraden, hvorved for-
stås den brøkdel af stoffet, der er spaltet, afhænger både af
temperatur og tryk. Dersom trykket er 1 atm., er dissociations-
graden* for vanddamp ved 2000° abs. ikke stort mere end * °/o,
ved 3000° 14%.
For spaltning af kuldioxyd i kuloxyd og ilt har man
fundet, at dissociationsgraden* ved 2000° er 2%, ved 3000°
55 %, forudsat at trykket er 1 atm. En forøgelse af trykket
vil i begge tilfælde formindske dissociationen, medens en for-
mindskelse af trykket vil fremme spaltningen.
81. En sådan proces, som ved en lille ændring kan bringes
til at gå i den ene eller den retning, kaldes reciprok eller rever-
sibel; man anvender her tegnet < > og skriver altså
2 H2 O Z=± 2 H, + O2
og 2 C O2 2 C O + O2.
Vi vil tænke os et homogent system, som indeholder
Niels Bjerrum, Zeitschr. fiir physikal. Chemie 79; 513 og 537, 1912.