Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
82 stand vil for givne stofmængder afhænge af temperaturen og trykket; ved at ændre en af disse størrelser forstyrrer man i reglen ligevægten, og systemet undergår en forandring. Den tid, der går inden ligevægten er indtrådt, kan under- tiden være overordentlig lang. Forsøg har vist, at ilt og brint kan være i årevis sammen i et lukket rum, uden at der sker nogen kendelig vanddannelse. Og dog er der ikke ligevægt; de to luftarters forening ved almindelig temperatur foregår bare så langsomt, at man ikke kan mærke den. Det samme gælder en mængde andre kemiske processer, f. ex. kulstofs forening med ilt ved almindelig temperatur. Dersom man opvarmer blandingen af ilt og brint til an- tændelsestemperaturen, udløser man en stor mængde energi, idet de to luftarter meget hurtigt forener sig til vanddamp. Vi vil nu omvendt gå ud fra et rum fyldt med vanddamp ved vilkårlig temperatur. Opheder man dette, vil dampen delvis dissocieres i ilt og brint; sænker man temperaturen, vil dissociationen gå tilbage. Dissociationsgraden, hvorved for- stås den brøkdel af stoffet, der er spaltet, afhænger både af temperatur og tryk. Dersom trykket er 1 atm., er dissociations- graden* for vanddamp ved 2000° abs. ikke stort mere end * °/o, ved 3000° 14%. For spaltning af kuldioxyd i kuloxyd og ilt har man fundet, at dissociationsgraden* ved 2000° er 2%, ved 3000° 55 %, forudsat at trykket er 1 atm. En forøgelse af trykket vil i begge tilfælde formindske dissociationen, medens en for- mindskelse af trykket vil fremme spaltningen. 81. En sådan proces, som ved en lille ændring kan bringes til at gå i den ene eller den retning, kaldes reciprok eller rever- sibel; man anvender her tegnet < > og skriver altså 2 H2 O Z=± 2 H, + O2 og 2 C O2 2 C O + O2. Vi vil tænke os et homogent system, som indeholder Niels Bjerrum, Zeitschr. fiir physikal. Chemie 79; 513 og 537, 1912.