Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ved al Eksercits bør Hovedvægten lægges paa, at de enkelte Haandgreb
foretages med størst mulig Nøjagtighed, Sikkerhed og Hurtighed, hvorimod der
lægges mindre Vægt paa en parademæssig Udførelse af de enkelte Greb.
7.
Jævnsides med Eksercitsen drives Sigteøvelserne, der skulle foretages i
størst muligt Omfang. Saasnart de indledende Sigteøvelser ere tilendebragte, kan
Instruktionsskydningen tage sin Begyndelse, overensstemmende med Reglement
for Sigte- og Skarpskydningsøvelser i Flaaden; Skarpskydning maa derimod ikke
paabegyndes, forinden Mandskabet ved en omhyggelig og indgaaende Uddannelse
er blevet fuldt fortrolig med Vaabnenes Konstruktion og deres Behandling under
Skydning.
Bedømmelsen af Skydningen skal ske med Nøjagtighed og Omhyggelig-
hed. Ved Skarpskydning med Kanoner og Maskinskyts anvendes Markerings-
fartøjer, hvor det kan lade sig gøre; i modsat Fald sker Bedømmelsen fra et
ophøjet Standpunkt ombord.
Skytten gøres altid bekendt med Afstanden til Maalet. Varierer Af-
standen, bestemmes denne under Skydningen ved stadige Maalinger med de
reglementerede, Skibet medgivne Distancemaalere. løvrigt indøves Skytterne til-
lige i at bedømme Afstanden ved Gisning.
Skarpskydning med Geværer bør om muligt foretages i Land paa Steder,
hvor der findes Skydebaner. Kan dette ikke ske, bør man vælge et for Af-
holdelsen af Skydeøvelser gunstigt Terrain og forberede dette ved Anlæg af
Skydevolde og øvrige Foranstaltninger til Øvelsernes omhyggelige og paalidelige
Udførelse.
8.
Den theoretiske Undervisning gives paa Grundlag af de dertil bestemte
Lærebøger. Fortrinsvis benyttes til denne Undervisning Dage, hvor Forholdene
ombord forbyde Afholdelse af andre Øvelser.
9.
Udtagelsen af Reserve- Underofficers-Elever foregaar ombord i de Skibe,
hvor saadant af Ministeriet er beordret efter at ca. 2/s af Togtet er tilendebragt.
Reserve-Underofficers-Eleverne udtages, forsaavidt ikke dertil egnede Frivillige
melde sig. blandt de værnepligtige EK, som have gennemgaaet Eksercerskolen i
Land, derefter have været til fortsat Artilleri-Uddannelse ombord, og som vise
Anlæg som Befalingsmænd. I den resterende Del af Togtet gives disse Folk en
særegen Uddannelse paa en Kommandoskole, der forestaas af en Officer, og hvor-
ved en af de dygtigste Artilleri-Lærere er ansat.
1O.
Det paahviler den ældste Artilleri-Officer ombord at føre den regle-
menterede Artilleri-Øvelsesprotokol og deri at anføre omstændeligt de Øvelser,
som daglig ere afholdte med Artillerimateriellet. Han er endvidere ansvarlig
for, at de befalede Optegnelser vedrørende Skydning er indført paa rette Sted
og paa den foreskrevne Maade.
11.
Forinden Togtets Slutning afholdes for Chefen en Præsentation af Mand-
skabet i Eksercits med de Vaaben, hvori det har været indøvet. Desuden af-
holdes en Overhøring i Theori af de værnepligtige EK, som have været ansatte
ved Kanoner og Maskinskyts. Bedømmelsen ved Overhøringen, ved hvilken be-
nyttes den i Reglement for Sigte- og Skarpskydningsøvelser i Flaaden anførte
Karakterskala, foretages af den ældste Artilleri-Officer ombord i Forbindelse
med en af de Officerer og Underofficerer, hvem Eleven har været underlagt ved
Øvelserne.