Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
c.
København, den 2den April 1886.
Hr. Oberstløjtnant Sommerfeldt,
Ridder af Dannebroge.
Ved hoslagt at tilbagesende de mig til Gennemsyn leverede 6 Stykker
Deklarationer vedkommende en Befæstningskanal skal jeg bemærke, at jeg selv-
følgelig ingen Mening kan have om de gjorte Indrømmelser ville vise sig tilstrække-
lige. Det forekommer mig imidlertid, at der er slaaet ind paa en praktisk rigtig
Vej derved, at der ikke erhverves Ejendomsret uden i alt Fald aldeles undtagelses-
vis, men derimod en servitutmæssig Ret. Derved undgaas de Bekostninger, der
ere forbundne med Ejendomsoverdragelse. Det turde være mest praktisk at
kontrahere med Ejerne, saaledes at disse for deres vedkommende give Samtykke,
men ikke faa Udbetaling af Erstatningen forinden Prioritetshavernes Samtykke
er erhvervet, saaledes som det er fastsat i Deklarationen af 9de f. M. fra Jens Aller.
Derved vil opnaas, at Lodsejerne blive interesserede i at skaffe Prioritetshavernes
Samtykke, hvilket for øvrigt jo ikke udelukker, at ogsaa Foreningen »Fædre-
landets Forsvar« kunde gøre Skridt i saa Henseende. Sikker er Foreningen natur-
ligvis kun, naar den har Samtykke saavel af Ejerne som af alle Panthaverne. Deraf
følger dog ikke, at Anlæget ikke skulde kunne begyndes, forinden Samtykke fore-
ligger fra alle disse Personer. Tværtimod maa jeg tilraade, at man nøjes med
Ejernes Samtykke og renoncerer paa Panthavernes, saafremt dette ikke kan op-
naas. Det er nemlig ikke enhver Panthaver, men kun den, der ikke kan opnaa
Dækning ved Ejendommens Salg, der er berettiget til at gøre Indsigelse. De
fleste Panthaveres Samtykke vil sikkert praktisk taget vise sig unødvendigt.
Det eneste, der ikke bør ske, er at udbetale Ejeren en Erstatning i Penge en Gang
for alle i Tilfælde, hvor Panthavernes, især de sidste Panthaveres Samtykke ikke
kan tilvejebringes. Det vilde i saadanne Tilfælde være ønskeligt, om Godtgørelse
blev udredet med en aarlig Sum, der tillagdes den, der til enhver Tid var Ejer
af det paagældende Matrikulsnummer. Paa den Maade vilde Kanalen blive en
Fordel, ikke en Byrde paa Ejendommen og næppe blive Genstand for Indsigelser
fra Panthavernes Side.
Med Højagtelse
Deres ærbødigste
A. Hindenburg.