Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

LV^M!^^^^s^-A^Z^H ,!M^^^K 219 Den udbetalte Arbejdsløn, der siden 1897 normalt har udgjort oa. 197,000 Kr. aarlig, er i de 2 Aar, da Fabrikationen af Ammunition til det nye Feltskyts har staaet paa, steget ti1 ca. 264,000 Kr. aarlig. Det bedste Overblik over Virksomhedens Betydning og voksende Om- fang, efterhaanden som Laboratorieværkstederne har turdet paataget sig nye Opgaver, giver dog følgende Tal, der omfatte Tiden fra Laboratoriets Udvidelse i 1889 til Udgangen af Finansaaret 1904—05: Af Patroner til Haandnaaben er der forfærdiget ca. 84,000,000 skarpe og løse Geværpatroner ca. 1,000,000 — Pistolpatroner deraf til Marinen: ca. 771,000 skarpe og løse Geværpatroner ca. 410,000 — Pistolpatroner Til de danske Skytteforeninger er der i de sidste 10 Aar leveret ca. 2,840,000 skarpe Geværpatroner ca. 28,630,000 pressede Blyprojektiler. Af Tændammunition er der forfærdiget: ca. 270,000 Brandrør, ca. 135,000 Fænghætteskruer og Tændskruer, ca. 385,000 Fængrør. Af Patronhylstre til Kanoner (37 Mm. ti1 150 Mm.) er der siden 1897, da Fabrikationen optoges, blevet forfærdiget: ca. 140,000 Stkr., deraf til Marinen ca. 62,000 Stkr. Af pressede Staalgranatkardæsker er der i samme Tidsrum forfærdiget: ca. 80,000 Stkr. Af hærdede Staalprojektiler er der forfærdiget ca. 12,400 Stkr., alle til Marinen. Af Støbejærnsprojektiler er der forfærdiget: ca. 138,400 Stkr. Arbejderantallet har i Aarenes Løb varieret som følger: J/4 1885 ...............................69 — 1890 ................................180 — 1895 ................................183 — 1900 .............................. 187 — 1905 ................................242 Nødvendigheden af, at man inden for Landets Grænser har kunnet frem- stille det mest mulige af den Ammunition, der udkræves til Krigsbrug, har vist nok altid været erkendt. I tidligere Tider stilledes der ikke særlig strenge Fordringer til Genstandenes Ensartethed, og Fremstillingen kunde derfor foretages som en Art Husflid af et »Fyrværkerkorps «, hvis vigtigste Hemmeligheder bestod i Kendskab til, hvorledes Satser ti1 »Krigsfyrværkeri « skulde blandes og tilberedes. Efter Indførelsen af de riflede Bagladevaaben er dette Forhold ganske forandret. Dels stilledes der til de hurtigskydende Geværer og Kanoner Fordring om større Ammunitionsmængder, og dels krævede de nøjagtigere forarbejdede Vaaben (Løbtolerancerne ere nutildags ved Geværer nogle Hundrededele, ved de største Kanoner et Par Tiendedele Millimeter), hvis Styrke og Skudsikkerhed skulde udnyttes, og hvis Ammunition stedse blev mere sammensat (Enhedspatron til Geværer og Kanoner, Granatkardæsker med dobbeltvirkende Brandrør), en høj Grad af Ensartethed ved Ammunitionens mange forskellige Dele. Disse Fordringer baade til Kvantitet og navnlig ti1 Kvalitet kunde kun ved Overgang til »Massefabrikation« opfyldes paa en økonomisk overkommelig Maade, d. v. s. de fremstillede Genstande maatte ikke være Individer, som krævede Tilpasningsarbejde, før de kunde anvendes; men maatte straks fra Maskinen leveres fuldt færdige og have saa nøjagtige Dimensioner, at de enkelte Genstande kunde bruges i Flæng.