Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
Bilag VI.
IX.
Kontrakt.
Imellem Marineministeriet og Ejeren af Egholm 0 (Agersø Sogn) Hr. Otto
Møller afsluttes følgende Kontrakt:
§ I.
Ejeren af Øen forpligter sig til at overlade ti1 Brug for Flaadens Skydeøvelser
og Eksercits med Haandvaaben et Stykke Jord paa Øens østlige Side, omtrent 900 Alen
langt og 150 Alen største Brede, hvilket fra den saakaldte Jordodde i Bøgevig strækker
sig i Nordvestlig Retning og hegrændses paa den ydre Side af Strandkanten samt paa
den indre af en Række nedrammede Pæle, hvilket Arbejde vil blive udført ved Mini-
steriets Foranstaltning. Alt saaledes som det er angivet paa medfølgende Kort.
§ 2.
Flaadens Skibe skal hele Aaret være berettigede til at foretage Skydeøvelser
og Eksercits med Haandvaaben paa dette Stykke Jord. Banen skal saaledes være til
Raadighed hver Dag, og Skydeøvelserne kan begynde 1 Time, efter at der er givet
mundtlig Anmeldelse i Ejerens Bolig. I dette Tidsrum vil Ejeren have at fjerne alt
Kvæg m. m. fra Banen.
§ 3.
Skulde noget Dyr komme ind paa Banen under Skydningen og blive ramt, efter
at der er sket behørig Anmeldelse, bliver det Ejerens Tab. Paa den anden Side skal
ethvert Tab for Ejeren, der skulde fremkomme derved, at et Skud gik udenfor Banen,
erstattes af Marineministeriet og afgøres af dette efter Ret og Skel.
§ 4.
Naar Banen ikke benyttes af Flaaden, skal det staa Ejeren frit at benytte den
til Græsning for Kvæg m. m.
§ 5.
Marineministeriet skal være berettiget til paa dette Stykke Jord at lade opføre
Skure til Opholdssted for Skytterne samt Skydebakker med foranliggende Skive og fore-
tage andre nødvendige Jordarbejder. Ejeren forpligter sig til at have Tilsyn med Banen,
naar den ikke benyttes.
§ 6.
Ejeren forpligter sig til at vedligeholde den nuværende Landgangsbro i Bøgevig
og i Tidsrummet fra 1ste Maj ti1 15de Oktober at drage Omsorg for, at Landsætningen
er bekvem. Broen føres ud til en Dybde af 5 Fod Vand med daglig Vandstand.
§ 7.
I Leje af det nævnte Stykke Jord erholder Ejeren af Øen aarlig 200 Kroner,
hvilket erlægges for det forløbne Finansaar ved dettes Udgang, 1ste Gang den 31te
Marts 1883.