Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

346 længe Demarkationsservituten paa Amager ikke er bleven erklæret afløselig, og her gælder yderligere den Bestemmelse, at Kommunen har Græsningsret paa Fælleden, ligesom tidligere, indtil Udgangen af Aaret 1914 mod at have bekostet Afvandingsanlægene og mod at vedligeholde disse og bekoste Driften af dem, indtil Forholdet er ophørt. Med Hensyn ti1 de c. 3472 Td. Land af Nørrefælled, som ikke maa be- bygges, og med Hensyn til Arealerne i Byvangen og Vognmandsmarken, har Københavns Kommune 35 Aar efter Overdragelsen — omkring Aaret 1930 — Forkøbsret til dem, hvis Staten ikke vil anvende dem i Statsøjemed, men maatte ønske at raade over dem paa anden Maade, f. Eks. ved Salg eller Bortleje. Kommunen har da Ret ti1 at købe hvert af de nævnte Arealer samlet for en Sum af 10,000 Kr. pr. Td. Land. Dette gælder dog ikke, hvis det er Statens Hensigt at undgaa et Lejemaal, der ikke giver Lejeren Ret ti1 Bebyggelse. Bestemmelsen i Post I om, at tidligere Indskrænkninger lige overfor Militær- etaten i Kommunens Raadighed over det til Blegdamshospital hørende Areal skal bortfalde, sigter navnlig ti1 den i sin Tid ved Opførelsen paatagne Pligt til, naar Hospitalet nedlægges, da at lade Militæret generhverve sin gamle Benyttelsesret ti1 Arealet, hvilket tidligere har hørt ti1 Blegdamsfælleden. Med Hensyn til det Punkt i Overenskomsten, at Demarkationsservituten skal bortfalde for Kommunens Grunde paa Amager uden Vederlag, naar denne Servitut til sin Tid erklæres afløselig paa dette Sted, bemærkes det, at Kom- munens Ejendomme i den paagældende Egn udgør c. 102 Td. Land. Ifølge Overenskomstens Post IV. er Militæretaten blevet Lejer af et c. 108 Td. Land stort Areal af Blegdams- og Østerfælled mod en aarlig Leje af 90 Kr. pr. Td. Land eller ialt 9,720 Kr. aarlig. Lejemaalet k an fra begge Sider opsiges til Ophør en 1. Oktober efter eet Aars forudgaaet Varsel. Siden Fælledoverenskomsten har Staten og Kommunen i Fællesskab udlejet Blegdams-, Nørre- og Østerfælled til Græsning, udstedt Ridetegn til disse o. s. v. samt i Fællesskab deltaget i Udgifterne til Fælledernes Indhegning. Delings- forholdet med Hensyn til Indtægter og Udgifter har været bestemt ved Forholdet imellem Størrelsen af det Græsningsareal, som Staten har været henholdsvis Ejer og Lejer af, og Størrelsen af det øvrige, som Kommunen altsaa har ejet uden at have udlejet det til Militærvæsenet. Denne Fællesdrift har dog ikke været af nogen større pekuniær Betydning, og i de sidste Aar har der omtrent været Balance mellem Indtægter og Udgifter. I Forbindelse med denne Udvikling af Retsforholdene med Hensyn til de tre Fælleder skal lige nævnes nogle Retserhvervelser for Kommunen fra de senere Aar vedrørende Ejendomme, der tidligere har henhørt til Militæretaten. Ifølge Jernbaneoverenskomsten af 4de Marts 1893 mellem Staten og Køben- havns Kommune, opnaaede Kommunen Ejendomsretten til en Del af Kastellets Glacis, 201,000 □ Alen, beliggende ved den nuværende Østbanegaard, endvidere Ejendomsret til den tidligere Husarkaserne ved St. Kongensgade og Toldbodvej; og ved den sidst afsluttede Jernbaneoverenskomst af 13de Februar 1904 mellem Staten og Kommunen, er Staten gaaet ind paa af Søetatens Hospitals Grund at afgive saa meget Areal, som er nødvendigt til Gennemførelse af Ny Kronprinsesse- gade i en Bredde af 30 Alen. Endelig skal man i Sammenhæng med Overenskomsten om Blegdans-, Nørre- og Østerfælled anføre Overenskomsten mellem de samme Parter angaaende Amagerfælled. Vedrørende denne Fælled havde Kommunen en vis Ret, en „9^ Høveders Græsningsret", ligesom nogle Lodsejere i Sundbyvester havde Græsnings- ret for 150 Høveder. Ifølge denne Rets historiske Oprindelse var det tvivlsomt, om Kommunens Ret var en Medejendomsret til Fælleden, bestemt efter det For- hold, de „97/ Hoveders Græsning angav, eller om det kun var en evig, veder- lagsfri Brugsret. Statens Ret til at benytte Fælleden til militære Øvelser var ikke bestridt, og Sundbyvesters Lodsejere havde i 1851 ved en Overenskomst for deres Vedkommende anerkendt, at Staten var Ejer, og de selv kun Brugere. For Københavns Vedkommende stod Spørgsmaalet derimod aabent. — Forholdet er