Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
379
5. anbringer 3 Jordforhøjninger til Skiveopstillinger, 2 paa Matr.-Nr. 12 a og 1 paa
Matr.-Nr. 7 i saaledes, at det overlades Militæretaten nærmere at bestemme disse
Forhøjningers Indretning og Beliggenhed. Opfyldningen til Forhøjningerne skal
tages fra Strandkanten udenfor Grønningen og Beklædningen skal ske med det
bortskaarne Grønsvær,
6. anlægger de efter samme Skøn fornødne Broer over de i Lodderne værende Grøfter,
samt ved Broerne anbringer forsvarlige Led for at hindre, at Kreaturerne passerer
Broerne, og
7. sløjfer Volden, som for Tiden ligger langs den Grøft, der begrænser Klosterengens
vestlige Kant, dog kun paa Stykket mellem de paa Ridset afsatte Linjer gg og hh.
Med de i denne Kontrakt anførte Indskrækninger have Ejerne iøvrigt fuld Brugs-
ret over deres Jorder.
2. Naar Skydningen skal foretages, underrettes Lodsejerne 2 Dage forud herom
af 10de Regiment. Meddelelse sker til medundertegnede Sognefoged Niels Olesen, som
da paatager sig at besørge Meddelelsen videre til de øvrige Lodsejere. At Skydning
finder Sted tilkendegives paa passende Maade. Medundertegnede Peder Corfitzen for-
beholder sig Ret til, naar min Sæd er tjenlig til Hjemkørsel, da at kunne foretage denne
Hjemkørsel, som skal være tilendebragt i Løbet af 1 Dag, og maa som Følge heraf
Skydningen ikke finde Sted denne Dag. Jeg skal Dagen forinden underrette Regimentet
om, naar Hjemkørslen finder Sted.
3. Nærværende Overenskomst træder i Kraft den 1ste Maj d. A. og kan fra
Militæretatens Side med i/^ Aars Varsel opsiges til Ophør hvert Aars 1ste Oktober,
hvorimod den fra Lodsejernes Side er uopsigelig indtil Mikkelsdag 1906, efter hvilket
Tidspunkt den saavel af samtlige Ejere som af den enkelte Ejer kan opsiges som oven-
anført for Militæretatens Vedkommende.
4. I Godtgørelse for Brugen af Lodderne og i Erstatning fer mulig af Skyd-
ningen flydende Skade erlægges et aarligt Vederlag af indtil 880 Kr., der beregnes saa-
ledes, at der forlods tillægges følgende 6 Lodsejere: Hans Jensen Thorsen 75 Kr.,
Peder Corfitzen 64 Kr., Jens Nørgaard 50 Kr., Søren Larsen 50 Kr., Jens Larsen 45
Kr. og Chr. Corfitzen 35 Kr. eller ialt 319 Kr. i Vederlag for den ovenfor i § 1 Nr. 3
ommeldte Indskrænkning i Brugen af deres Jorder; Resten af Beløbet eller 561 Kr.
tillægges samtlige Lodsejere saaledes: Søren Larsen 101 Kr., Jens Nørgaard 73 Kr.,
Hans Jensen Thorsen 68 Kr., Chr. Corfitzen 45 Kr., Jens Skalborg 40 Kr., Jens Larsen
30 Kr. og Peder Corfitzen, Corfitz Nielsen, Søren Jensen og Ejeren af Matr.-Nr. 74
hver 51 Kr. Vederlaget erlægges paa den hos Kommandanten fungerende Intendants
Kontor den 1ste Januar for det forløbne Aar til medundertegnede Sognefoged Niels
Olesen, hvis Kvittering skal være lige saa gyldig og forbindende overfor Militæretaten,
som om vi alle selv havde underskrevet den, og som derefter foretager Fordelingen
imellem os. Herfor samt for Meddelelsens Besørgelse til Lodsejerne erholder Sogne-
fogden et Vederlag af 50 Kr. aarlig. Der tillægges dernæst Ejerne af Matr.-Nr. 12 a
og 7i for Afgivelse af Plads til de i § 1 Nr. 5 omhandlede Pladsforhøjninger et Beløb
en Gang for alle af henholdsvis 50 Kr. og 25 Kr., hvilket Beløb udbetales den Iste
Januar 1894.
5. I Tilfælde af Søgsmaal i Anledning af denne Overenskomst er Lodsejerne,
hvis Militæretaten vælger saadant, pligtige at give Møde for Forligskommissionen for
Aalborg Amts 1 ste Forligskreds samt Aalborg Bytingsret, og ere de undergivne den
hurtige Retsforfølgning efter Forordning 25de Januar 1828.
6. De med nærværende Overenskomsts Tinglæsning og Stempling forbundne
Udgifter afholdes af Militæretaten.
7. Denne Overenskomst erholder først Gyldighed, naar den er approberet af
Forplejningskorpset.