ForsideBøgerOplysninger Om Danmarks M…II (Den Offentlige Del.)

Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

År: 1908

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 451

UDK: 623.1

Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
428 Almindeligt Kendskab til Militærmusik og Instrumentation for saavel Militær- som Stryge-Orkester. Færdighed i et Orkesterinstrument, Soloforedrag paa det Instrument, i hvilket de have nydt Undervisning. Evne til at spille Stykker paa Pianoforte, svarende i Henseende til Vanske- lighed til de lettere Sonater af Haydn og Mozart. Kendskab til Dirigentvirksomhed og Evne som Dirigent. Til Afgangsprøven kunne ogsaa andre end de, som have gennemgaaet de omtalte Kursus, indstille sig, altsaa ogsaa civile Musikere; men for at opnaa Udnævnelse til Musikdirektør udfordres, at den vedkommende har aftjent sin Værnepligt og ved Ansættelsen ikke er over 35 Aar. Musikdirektørerne udnævnes af Kongen og rangere med og lønnes som Materialforvaltere og Bogholdere af Officiantklassen. Ved indtrædende Vakance gør Regimentet Indberetning til Krigsmini- steriet, som derefter foretager Indstilling om Pladsens Besættelse. Posten som Hærens Musikinspektør bør fortrinsvis besættes med den mest kvalificerede af Hærens Musikdirektører; ^undtagelsesvis kan den besættes med en dertil egnet civil musikalsk Kapacitet. Han gives Rang og Gage som Kaptajn. Han ansættes direkte under Krigs- ministeriet og har følgende Pligter: 1. Han skal vaage over Militærmusikkens Trivsel og Fremme. 2. ” Han skal, naar dertil findes Anledning, indgive motiverede Forslag til Krigs- ministeriet vedrørende Hærens Musik samt bistaa Ministeriet ved Behand- lingen af Spørgsmaal vedrørende Musikken. Ligeledes skal han, naar det maatte forlanges, bistaa ved Indkøb af Instrumenter. 3. Han fører Tilsyn og Kontrol med Musikundervisningen i alle Hærens Musik- korpser. Samtlige Musikdirektører, Musikere og Musikelever ere pligtige at efterkomme de Bestemmelser i rent musikalske Anliggender, som træffes af Musikinspektøren efter Krigsministeriets Paalæg. 4. Efter dertil given Befaling har han at foretage Inspektionsrejser til Garni- sonsbyerne for at inspicere Musikkorpser og Musikskoler samt indgive Rapport om Inspektionen. 5. Han skal paase ensartet Orkesterbesætning og Instrumentalstemning ved Hærens Musikkorpser, samt bistaa ved Valg af Repertoire, Anskaffelse af Musikalier m. m. 6. Han skal bistaa Regimenternes Musikkommissioner i musikalske Spørgsmaal samt fungere som Censor i alle Fag ved de Kursus, som eventuelt oprettes ved Københavns Musikkonservatorium til Uddannelse af Musikdirektører, samt, gøre Forslag til Besættelse af Musikdirektørpladserne. 7. Han er pligtig til ved særlige Lejligheder at lede større musikalske Fælles- opførelser. Gardens Musikkorps, som allerede nu ikke har nogen Spillemand V i Orkesteret, foreslaas sammensat som et Elite-Musikkorps paa Grund af de dette paahvilende særlige Pligter. Instrumenternes Antal bør være det samme som i de almindelige Fodfolksregiments Orkestre; men det anses nødvendigt af Hensyn til de større Fordringer, der bør stilles til dette Musikkorps i Henseende til Præ- stationerne at anvende Musikere til samtlige Instrumenter og udelade Eleverne fra Orkestret. Musikerne i dette Korps foreslaas derfor fordelte som følger: 1 Musikdirektør. 1 Musiker af I. Grad (Musikdirigent), 6 Musikere af I. Grad, hvoraf 1 anvendes som Tamburmajor, 10 Musikere af II. Grad og 20 Musikere af III. Grad. Desuden foreslaas for dette Korps et Antal af 12 Elever, som ikke deltage i Orkestersammenspillet, men træde i Stedet for de 14 Spillemænd V., som nu haves ti1 Raadighed, men ikke anvendes i Orkestret.