Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

448 1. Økonomiske Anliggender. a. Militæretatens Ejendomme og Ejendele. Disse kan sondres i 2 Grupper, nemlig 1) de, der er stillet til Raadighed eller udleveret til Brug for Kommandomyndig- heden eller nogen under denne staaende Myndighed; 2) de, med hvilke dette ikke er Tilfældet. Kun denne sidste Gruppe er de rene Regeringssager; herunder hører f. Eks. Eksercerpladse, der ikke for Tiden benyttes som saadanne, nedlagte eller under Opførelse værende Befæstninger, Statsejendomme, der ikke er udleverede til Brug, militære Fabrikker, Forraad, Magasiner, Materiel og Beholdninger, som ikke er stillet til Raadighed for Kommandomyndigheden eller for nogen Afdeling eller Institution under denne o. s. v. b. Fonds, Understøttelseskasser, Legater o. 1 i g n., hvis Bestemmelse ikke er at bruges i Tjenesten af nogen enkelt Del af Hæren, men er at betragte som Militæretatens Fællesejendom. 2. Sager, til hvis Behandling der kræves en Fagkundskab, der ikke særlig er repræsen- teret i Kommandomyndigheden. Herunder hører Ingeniør- og artilleritekniske, lægevidenskabelige, alminde- lige forretningsmæssige og juridiske Sager, til hvis Behandling særlige Myndigheder er stillede til Regeringsmyndighedens Raadighed, enten udelukkende eller ved Siden af deres Tjeneste under Kommandomyndigheden. 3. Sager vedrørende Regnskabsvæsenet. 4. Sager angaaende Værnepligt og Udskrivningsvæsen. Ved disse Sager drejer det sig om Opfyldelsen af en Statsborgerpligt, eller ogsaa er det det juridiske Moment med Hensyn til hvilket Kommandomyndig- heden ikke er særlig sagkyndig, der er det overvejende. Derfor maa disse Sager i Almindelighed betragtes som rene Regeringsanliggender, om det end i visse Til- fælde af militære Grunde kan være ønskeligt at høre Kommandoens Mening. Enkelte Anliggender, saasom Rejsetilladelse til Udlandet, naar denne ikke bevirker Fri- tagelse for nogen Del af den i Hærloven paabudte Tjenestepligt, vil det dog være naturligt at udskille som rene Kommandosager. C. Sager, der kræver Behandling baade af Koinmandomyndigheden og Regeringsmyndigheden. Denne Hovedgruppe, der kunde betegnes som militære Kommandosager i udvidet Forstand i Modsætning til de egentlige Kommandosager, omfatter i Freds- tid den overvejende Del af de militære Sager. Disse Sager kræver Kommando- myndighedens Medvirken, men er dog i sidste Instans at afgøre som Regeringssager. Det er saaledes Sager, der enten af Regeringsmyndigheden maa sendes til Erklæring ved Kommandomyndigheden, eller som denne indsender eller fremsender til Regeringsmyndighedens Afgørelse, eller endelig Sager, om hvilke Kommando- myndigheden gør Indstilling, naar den dertil finder Anledning. Naar saadanne Sager for at finde Afgørelse maa bringes frem for Kongen eller Repræsentationen, bør Kommandomyndighedens Forslag eller Udtalelse altid medfølge. Nogle af de herhen hørende Sager er allerede berørte i det forudgaaende, men skal her nærmere omtales.