Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

450 I Modsætning hertil bliver Straffelovens Anvendelse og Straffenes Fuld- byrdelse rene Konimandosager. Den Myndighed, som Kommandoen herved ud- øver i Kongens Navn, vil dog selvfølgelig være begrænset ved dennes Ret med Hensyn til Stadfæstelse af visse Domme, Benaadning, samt Nedsættelse af de i Krigsretsinstruktionen omhandlede Armékrigsretter eller overordentlige Retter (Overkrigskommissioner med undersøgende eller dømmende Myndighed). 6. Personelle Sager. Som omtalt under de rene Kommandosager maa Udnævnelse, Forfrem- melse, Afskedigelser og Forflyttelse af Officerer og ligestillede forelægges Kongen af Regeringsmyndigheden, men da Kommandomyndigheden er den, der vi1 have den mest begrundede Mening med Hensyn til hvem, der i hvert enkelt Tilfælde bør udnævnes, forfremmes eller ansættes, eller om Afskedigelse bør finde Sted, maa denne Myndighed nødvendigvis have Adgang til at fremkomme med Forslag des- angaaende. Det samme maa være Tilfældet med Hensyn til Til- og Afgang fra militære Stillinger, som ligger uden for Kommandomyndighedens Omraade, men som dog har en saadan militær Betydning, at denne Myndigheds Mening bør høres. Som almindelig Regel kan det vistnok siges, at Kommandomyndigheden bør fremsætte Forslag til Besættelse af alle Stillinger, hvortil kun militære kan komme i Betragtning, samt selv om dette ikke er Tilfældet, til Ansættelse i Stil- linger, hvis Indehavere efter Organisationen eller andre Bestemmelser sortere under Kommandoen. Herfra kan dog muligvis undtages rent tekniske og administrative Poster, om det end ogsaa ved Besættelsen af saadanne efter Omstændighederne kan være naturligt, at Kommandoen faar Lejlighed til at udtale sig. Alle de personelle Sager, der foraarsager særlige Udgifter for Statskassen, saasom Kommanderinger, tjenstlige Rejser, Forsættelser til en anden Garnison o. 1. maa indstilles til Regeringsmyndighedens Billigelse, medmindre der i det omhandlede Øjemed er stillet Midler til Kommandomyndighedens Raadighed, hvoraf de derved foraarsagede Udgifter kan afholdes. Sager angaaende Værnepligt og Udskrivningsvæsen, hvis Afgørelse som tidligere nævnt ligger hos Regeringsmyndigheden, men som angaar værnepligtige, der henhører under Kommandomyndigheden, maa indsendes gennem denne til Re- geringsmyndigheden, eller, for saa vidt de indkommer direkte til denne sidste, maa der gives Kommandomyndigheden Lejlighed til at udtale sig. Alle de personelle Sager, hvis Afgørelse ligger inden for et andet Ministeriums Forretningsomraade, saasom Ansættelse i civile Bestillinger, Lønningsforskud, fri Proces o. 1. maa fremsendes gennem Kommandomyndigheden ti1 Regerings- myndigheden til videre Besørgelse. 7. Økonomiske Anliggender. I Sager vedrørende Statens Materiel, Ejendomme eller Ejendele, som er stillet til Raadighed eller udleveret til Brug for Kommandomyndigheden eller nogen inden for dens Omraade staaende Afdeling eller Myndighed, maa Kommando- myndigheden have Ret til at udtale sig, forinden Bestemmelse træffes. Af Hensyn til Regeringsmyndighedens Ansvar for Økonomien maa den almindelige Regel være gældende, at Udøvelsen af den egentlige Kommandomyndig- hed er begrænset derved, at den ikke kan disponere over Midler eller Materiel, som ikke paa Forhaand er stillet til dens Raadighed. For saa vidt derfor Kommando- myndighedens Ordre eller Bestemmelser medfører økonomiske Virkninger her ud over, maa Regeringsmyndighedens Bemyndigelse altid indhentes. I de rene Kom- mandosager er Kommandomyndighedens selvstændige Kompetence dog derved ikke ophørt, thi Kommandomyndigheden skal kun søge Bemyndigelse til Afholdelse af de med vedkommende Kommandosag forbundne Udgifter og ikke Bemyndigelse til selve Sagens Anordning, der ligefuldt vedbliver at være en ren Kommandosag i samme Udstrækning, som hvis den ingen særlige Udgifter vilde forvolde. For at lette Administrationen synes det naturligt, at Forvaltningen af de paa de aarlige Finanslove bevilgede Midler overdrages Kommandomyndigheden