De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

4 ____________________ __________ ___ ___ ___________ ODENSE ______________________________________ nødvendigt at møde Borgernes Tingplads f og selv Naar senere denne Plads, der laa saa tæt ved det højeste Punkt af den B mke paa hvilken Byen er bygget, det Punkt, hvorpaa Gudehovet og siden den sejrrige’ ristne Kirke kom til at staa, ikke, som man med andre danske Byer for Øje kunde vente det, blev taget i Brug som Byens Torveplads, da laa det sikkert i at ligesom den heller aldrig blev kaldet Torv, men til de seneste Tider har beholdt sit gamle nordiske Navn, saaledes vedblev denne Plads ogsaa at staa for Bybefolkningen som den »fredede Indhegning«. Det var sandsynligvis her, at Middelalderens Landstina den direkte Fortsættelse af det gamle hedenske Ting for hele Øen, blev holdt - som alle de gamle Ting: under aaben Himmel. Først i 1569 blev det paa Grund af de mange Dokumenter, som det efterhaanden var bleven med, Skik at holde Landstinget i lukket Rum. Men selv om Flakhaven ikke blev Byens Midtpunkt som_______ , og Akseltorv, — Raadhuset laa oprindelig i Korsgade, ud for Fisketorvet, og seiv efter at det var flyttet hen paa Hjørnet af Korsgade og Flakhaven, vedblev Fiske- to vet at være Tingsted for Byen, og det nuværende Albani-Torv fremtræder først i Siningen af det XVI. Aarhundrede, - saa var det dog fra denne Plads, at Gaderne i det gamle Odense tog deres Udgang. n iDV Odense laa som den ældre, hedenske By paa den højeste Del at et Bakkedrag, der - delt ved flere Sænkninger - strakte sig langs den brede og dybe Aa paa dennes Nordside. Byen er sagtens begyndt paa Bakkens sydlige ^krænt’ hJ01k der var nærmest til Vandet, dygtig Sol og Læ for de kolde, nordlige Vinde Efterhaanden er den vokset op til Helligdommen paa Bakkens Top og har bredet sig videre mod Nord. Indtil omtrent 1250 har Byen dog næppe strakt sig syn- erhg længere mod Nord end til nuværende Over- og Vestergade, men da i Slut- ningen af det XIII. Aarhundrede Graabrødre- og Sortebrødre Klostre var bleven anlagt, har den naaet ud til den lille Bæk, der først i 1836 har faaet Navnet Rosenhækken. et er imidlertid et Spørgsmaal, om denne Bæk ikke før den Tid har dannet yens væsentligste Værn og dermed dens Grænse. Den danner endnu som for Hun- re er af Aar tilbage Afløbet for Roersdam Sø og er vist oprindelig løbet ud i Aaen gennem den Gren, der endnu fører ned til denne ad Allerupsgade. Bækkens Løb ord og Øst om Byen maa da antages at være dannet ved Kunst og med det Maal Skaffe Byen et naturliStværn Paa den lettest mulige Maade. For at gøre 6 e?ærnT SHa virknin§sfuldt som muligt, har man tæt Vest for Graabrødreklostret giave le ejer, gennem hvilke Bækkens Vand blev ledet, hvorom Gadenavnet »Gra- vene« endnu minder. Længere mod Øst har de tre Vandløb forenet sig igen og er som een > trøm faldet ud i Aaen, dannende Byens Værn og Grænse mod Nord og s , ne angs jentedam. Ogsaa dette Navn, — »Dam« betyder i Nutidssprog en Dæmning - er et Vidnesbyrd om, at Bækken ved Kunst er ført denne Vej, ti ved ccnne opkastede Dam eller Dæmning er den bleven tvunget mod Syd ned til Aaen. i ense Jar saale^es omgivet af Vand mod Syd, Øst og Nord. Mod Vest værnedes cn af et 1 lankeværk, — en Palissaderække — der har gaaet fra Aaen op til Vester- ga n 1 °™ °™trent lan^s nuværende Holsedorestræde. Det kaldtes »Byens Havelværk« Paa Østsiden var der lagt en Vold inden for Bækkens Løb, og her synes der at ave ligget en Borg med Taarne og Mure, den senere Provstigaard. Paa Nordsiden ar er ^gdedes ligget en Borg, en Kongsgaard, der sagtens ogsaa har været befæstet, e op i Nærheden af Gravene, mellem den og Asylgade, har man fundet Funda-