De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

26 odensf: Skibsmaen, medens det blev flere og flere større, der maatte losse og lade i Pramme og Lægtere uden for Aaens Munding. Allerede saa tidligt som i det XV. Aarhundrede ser man da ogsaa, at Odense Handelsmænd benytter Vejen over Kærtingefjord. Byen her ved Kærtingefjordens »Minde« eller Munding, Kærteminde, betragtedes tidligt som Odenses Udhavn. I 1572 indtraf der en Naturbegivenhed, der for bestandig gjorde det af med Odense Aa som Handelsvej for andet end Baade. Der kom med en mægtig Vandflod en saadan Mængde Sand op i Aaløbet, at det blev »sat til« eller med andre Ord for- Jul. Folkmann fot. FRØKENKLOSTRET stoppet. Nu vendte Købmændene i Byen sig med saa meget større Iver til Vejen over Kærteminde, hvor de i det XVII. Aarhundrede havde deres »Kornspiker« eller Kornmagasiner og andre Pakhuse. 1588 havde Kærteminde fyrretyve Skibe og Skuder i Fart for Købmænd i Odense. Ogsaa Munkebo inde i Bunden af Kærteminde Fjord var en Tid Losse- og Lade- plads for Odense, men de gammeldags Handelsmænd, der ikke holdt af Forandringer, vedblev nu som før at føre deres Varer over »Bogø Strand«, Navnet paa den Del af Odense Fjord, i hvilken Odense Aa falder ud. Indrettelsen af det ene Pakhus »Skib- huset« tyder dog paa, at Handelen ad denne Vej ikke var saa særdeles blomstrende. Odense mange Gilder turde være et Vidnesbyrd om Handelsstandens Betydning i Middelalderen. Det St. Knudsgilde, der vist allerede var til, inden Kongemartyrens Helgennævnelse, antages nu at have været et Knud Hertugs Gilde, altsaa indviet til