De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG HAANDVÆRK 27 Knud Lavard. Det synes paa en mærkelig Maade senere at være smeltet sammen med det fornemme Helligtrefoldighedsgilde, der her ligesom i Kjøbenhavn var det egentlige Købmandsgilde, som alle Byens Købmænd skulde være Medlemmer af. Ingen kunde dog blive Broder i Helligtrefoldighedsgildet uden at være optaget i St. Knuds- gildet. I Gildeskraaen af 1476 — det er i øvrigt langt ældre — finder man den Be- stemmelse, at der kun maa være tredive »Par Folk«, d. v. s. Brødre og Søstre. Det var altsaa et meget afsluttet Gilde og Købmændene en meget afsluttet Stand, idet der saaledes kun var tredive Storkøbmænd, eller hvad vi vilde kalde Grosserere, i Byen. De svarer sagtens til »Vantsniderne« eller Klædehandlerne i Kjøben- havn og var som disse Byens rigeste og mest an- sete Mænd. Tyve Aar senere faar Helligtrefoldighedsgildet en ny Skraa, og af den ser man, at Medlemsantal- let nu er sat til fyrretyve. Det vil altsaa sige, at Han- delen i dette Tidsrum er taget saa stærkt til, at Købmandslavet, der sik- kert var meget bange for at faa flere Medlemmer, end der var Fortjeneste til, havde udvidet sig med ti Medlemmer. Andre Gilder, hvor Købmænd og »Embeds- mænd«, d. v. s. Haandværkere mødtes, var blandt andre St. Laurentiusgildet, St. Anna- gildet og St. Gertrudsgildet. »Det Elende Gildelav«, — der var et meget fornemt Gilde, af hvilket høje Gejstlige, Adelsmænd og selv Kong Hans med Familie var Medlemmer — samt »Mariæ Psalters Broderskab«, som hægge blev stiftet i det XV. Aarhundrede, var væsentlig religiøse Gilder. Jul, Folkmann fot. ALBANIGADE Den Strid mellem de indfødte og de fremmede Købmænd, som vi kender saa godt fra Kjøbenhavn, har ogsaa fundet Sted i Odense, hvor haren for en Fortysk- ning paa Grund af de mange tyske Adelsslægter, der kom ind i Byen under Erik