De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

38 ODENSE I Begyndelsen af det XVIII. Aarhundrede spores der Tegn til, at det lille By- samfund er ved at komme ind i lysere Forhold. Ligesom det Kjøbenhavnske Kom- pagni under Belejringen og de første haarde Aar efter Krigen ganske havde indstillet sine Sammenkomster og sin Fugleskydning, saaledes var ogsaa al Selskabelighed og Lystighed af den Art gaaet i Staa i Odense under de trykkede Tider. Men i 1704 tager Borgerskabet fat paa ny og ansøger om Tilladelse til at oprette et Skyttelav for atter at pleje den gamle fornøjelige Øvelse, med efterfølgende Gilde paa Raad- huset. Da de netop vælger den samme Dag, som det gamle Købmandsgilde havde fejret sin store aarlige Fest paa, Kristi Legemsdag, kan man sikkert, som alt Engels- toft har gjort opmærksom paa, gaa ud fra, at det nye Skyttelav i Virkeligheden var en Genoplivelse af det middelalderlige Købmandsgilde. Ved et Tilfælde havde man i 1682 gjort den Opdagelse, at Odense Fjord kunde besejles af Kuffer og Galeaser lige til Stige Strand, en halv Mils Vej fra Aamundingen. Men foreløbig var det mest hollandske Skippere, som løb herind og hentede Byens Varer, og Odenses Søhandel var ikke mere bevendt, end at den i 1710 kun havde fem Skippere. Den besværlige Transport af Varer paa Akse ad den elendige Kørevej til Stige Strand, der fik Ord for at være den sletteste Vej i Landet, hvilket vil sige ikke saa lidt, hindrede Udviklingen af Byens Søhandel, og den gamle Vej over Kerte- minde synes ikke længer brugbar. Allerede dengang fremkom Tanken om en Kanal fra Byen ud til Fjorden, og der blev 1717 udarbejdet et Kort, paa hvilket den pro- jekterede Kanal blev indlagt, men Frederik IV. tog sig med al sin Interesse for Odense ikke af Planen. Og det varede næsten hele Aarhundredet ud, inden der blev taget fat paa Sagen. Endelig, 1796, paabegyndtes Udgravningen af Kanalen, der be- tegner et nyt, stort Kapitel i Odenses Historie, og i 1804 var den færdig, foreløbig kun med 8 Fods Dybgaaende. Imidlertid lod de Odense Købmænd deres Varer køre paa Vogne og stage i Pramme ud til Stige Strand, for at indlades der, og det blev flere og flere Ladninger, der sendtes af Sted. I 1735 gaar Odense Skippere atter i Fart med deres Bys Produkter paa Norge og paa Lybæk, og i 1769 tæller Byens Flaade 19 Skibe, mest Jagter og Galeaser. Men Odense var endnu ikke saa vidt, at den havde sin egen Toldbod. Toldbetjenten maatte i sin egen Gaard holde Oplagsplads og Pakhus. Uagtet der i den senere Middelalder flere Gange udtales Frygt for, at det berømte Odense 01 skal blive »forarget«, det vil sige blive siettere brygget end før, havde det dog endnu ved 1702, da den engelske Gesandtskabssekretær Vernon rejste gennem Byen, ikke tabt sig. Han giver det Ord for at være fortrinligt, og han sammenligner det med Nottingham eller Derby Øllet, og da han selv er Englænder, maa hans Ord vel staa til Troende. Det var da ogsaa ved Siden af Korn en af Byens største Ud- førselsartikler. Dernæst Skomager- og Sadelmagerarbejde, Knive og især Handsker. De var berømt fra gammel Tid. »De Odense Handsker«, hedder det 1787, »søges med Begærlighed over hele Europa og ernærer i Staden mange Familier.« Det var især Joh. Math. Lahn, der bragte Handskemageriet i Odense op paa et saa højt Stand- punkt, men det var fra gammel Tid hjemmehørende i Byen. I 1683 fandtes der allerede 11 Handskemagere i Odense, men 39 i 1755 og 46 i 1765. Derimod var der i 1683, netop da Parykraseriet begyndte, kun een Parykmager i Odense. Var det, fordi Moden ikke var kommet hertil endnu, eller var det, fordi Folk endnu sad for smaat i det, saa de ikke havde Tid til at tænke paa slige å la