De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

ODENSE UNDER ENEVÆLDEN 41 var den, at den fremkaldte Betænkeligheder med Hensyn til Vandforsyningen. Ti, hedder det, »Odense fattes tit Vand, og dette koster Byen mange Penge«. Men der kom snart en Konkurrent til Brænderierne i deres Vandforbrug, nemlig Dampmaskinerne. Den første, der lod sin Hvæsen og Stønnen høre, var i den nye Klædefabrik, der blev oprettet 1835. Den næste kom 5 Aar senere i M. P. Allerups 1836 anlagte Jernstøberi. Mod Slutningen af det XVIII. Aarhundrede var Odense atter en velstaaende By, en By i Fremgang og i Udvikling. Mindre ved sin Handel og Søfart end ved sin Industri. Paa en Tid, hvor Byen ikke havde mere end en Snes smaa Skibe — og knap det — hedder det, at der intetsteds uden for Kjøbenhavn findes af alle Slags Haandværksniestre flere eller bedre end i Odense, hvorfor deres Arbejde har god Aftræk (Afsætning) baade i og uden for Provinsen, ja til Dels i fremmede Lande«. Men hvad der niere end noget andet bidrog til Byens Velstand og Fremgang, var den Omstændighed, at den nu ligesom i det XVI. og XVII. Aarhundrede atter dannede det naturlige Midtpunkt for en frugtbar og velstaaende 0, hvis Befolkning betragtede den som sin naturlige Hovedstad. Adelen begyndte paa ny at indfinde sig i Odense, købte sig Gaarde i Byen ligesom før og boede der om Vinteren, i alt Fald nogle Maaneder af Vinteren. Den højere Embedsstand, der nu befandt sig i Byen, dannede et naturligt Bindeled mellem den og den velstaaende Borgerstand, og Odense gjorde sig snart som selskabelig By saa bekendt, at den fik Betegnelsen »Det lille Kjøben- havn«. Paa Slottet, der endnu i Begyndelsen af det XVIII. Aarhundrede stod som Ruin fra Svenskekrigen, men som blev ombygget af Frederik IV., og hvor Kongen døde paa Gennemrejse gennem Byen i 1730, blev der nu to Gange om Ugen holdt »Assemble for den høje Noblesse«, der kom kørende baade med Fire og med Fakler. Odense fik sit dramatiske Selskab, sine Klubber, sine Koncerter og sit Teater ligesom Kjøbenhavn. Teatret, der blev bygget paa en endnu øde Rest af det gamle Sorte- brødreklosters Grund og indviet 1795, var det første Komediehus, der blev opført uden for Kjøbenhavn. Som andre Vidnesbyrd om aandelige Interesser fremstod for- skellige literære og lærde Tidsskrifter, Læseselskabet og Det fysikalske Selskab, Fyns Stifts patriotiske Selskab, stiftet 1810, Stiftsbiblioteket 1813, Fyns Stifts literære Selskab 1815, Fyns Stifts Læseforening 1820. Den voksende Samfundsfølelse havde alt i 1747 givet sig Udslag i Oprettelsen af Enke- og Forsørgelseskasser; i 1763 op- rettedes Postgaarden, hvor de Rejsende ikke blot kunde skifte Heste og faa Befor- dring, men tillige faa Herberge. Samtidig blev der indrettet Gadebelysning, i 1789 fik Gaderne Husnummere. Allerede 1650 var Odense By i Besiddelse af en Sprøjte, i 1706 af en Sprøjte med Slange og i 1794 af et engelsk Trykværk. Omtrent samtidig fik Odense sit første Hospital, »Sygeindretningen i Graabrødre«, hvor tidligere den middelalderlige Gale- anstalt »Daaren« havde haft sin Plads. Sygehospitalet ligesom Trykværket, Kanalen og meget andet skyldtes Byens energiske og foretagsomme, men som det synes noget hensynsløse Stiftamtmand Buchwald. De tunge Tider efter 1807 lod sig mærke i Odense som over alt i Landet. Men de bar for Odense som for alle Købstæder Spiren i sig til Genoprejsning, ti Kjøben- havns Enevælde paa Handelens Omraade var nu uoprettelig brudt. Det hjalp vel ogsaa noget, at Byen atter blev Sædet for et Hof, idet den fra Norge hjemvendte Tronfølger Prins Christian med sin unge Hustru Caroline Amalie 1815 tog Bolig i