De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

42 ODENSE Odense som Fyns »Gouverneur«. Men med alle gavnlige Reformer var Tilstanden dog ikke bedre, end at Byen i 1830, — alle de Forhaabninger til Trods, som man havde sat til Kanalen, — ikke ejede flere end 32 Skibe, og at dens Ejendomme stadig faldt i Værdi. »Velstand spores ej at være i Tiltagende«, hedder det i et samtidigt Skrift. Men selv om det for en Tid maaske kunde være rigtigt, staar dog Toldbod- bygningens Opførelse 1830 som et Udtryk for, at der var Fremgang, og at Kanalen trods alle Klager over de høje Afgifter dog bragte Værdier til Byen. Paa Folkemængdens Stigen maales vel Fremgangen og Byens Vækst bedst. Den var 1769 opgivet til 5209; i 1845 var den steget omtrent til det dobbelte: 10,000. Og Jul. Folkmann fot. GRAND HOTEL netop nu falder Begyndelsen af den store Udvidelse. Baade mod Øst og Vest og mod Nord og Syd skred Byen ud over de gamle Grænser, og i 1851 faldt endelig de tidligere Byporte for aldrig senere at blive rejst igen. Hvis man var i Stand til at anstille en Sammenligning mellem Odense By, som den saa ud 1600 med Byen, som den tog sig ud 200 Aar senere, vilde man sikkert forbavses over at se, at den endnu da omtrent kunde finde Plads inden for de samme Grænser, — den af Frederik II. opførte nye Vesterport, der ses paa Planen af 1593, blev saaledes først nedrevet i 1805, det samme Aar, som H. C. zXndersen saa Dagens Lys. Og dernæst vilde man sikkert undres over, at Byen i sin moderne Dragt saa meget tarveligere ud end i gamle Dage. Hvor var de statelige gamle Adels- og Køb-