De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

ODENSE 3 ALBERT HØEG som der altid hører til. naar Forstaaelse og vække de rette Tanker. Og man tænke sig, det var kim en Privatmand, Enkelt- mand, der fremsatte den i en Annonce, en Hen- vendelse til sine Med- borgere, — der var ikke et helt Konsortium af dekorerede Personer og fine Navne, ingen høje Bifaldsskraal i Aviserne, ingen dybsindige Blad- Ledere, der skildrede Foretagendet som en national Stordaad! Og det gik dog, maaske endog nok saa glat! Unægtelig var Bierfreund en Personlighed, saadan Noget skal ske, en drivende Kraft, som skabt til Købmandsmatador. Men det synes dog, mulig netop derfor, som om Odense Borgerskab, i alt Fald Købmandslauget, i Grun- den var mere stemt for at vente og se, om der dog ikke skulde komme en National- bank-Filial. Der var imidlertid, som nævnt, allerede andre parallelle Kræfter i Be- vægelse. Lacoppidan, som var Formand for Borgerrepræsentationen i Svendborg, kom med sin Plan den 6. April, og Bierfreund var dermed straks klar over, at »det ene eller det andet af hine Instituter maa træde tilbage.« Endelig kom Lüders med sit Projekt den 12. April »for at forebygge Misforstaaelse m. m.« Det var ganske ejendommeligt: han vilde have en Kasse, hvori Enhver, der havde et Laan f. Eks. i sin Ejendom, som han ønskede amortiseret, altsaa afdraget paa en lempelig Maade, aarlig kunde indskyde 2 pCt, og disse Indskud skulde saa have deres forholdsmæs- sige Andel i det aarlige Udbytte, Kassen gav, saaledes at de altsaa sattes paa Rente og Rentes Rente, hvorved Laanet da vilde kunne afbetales i ca. 20 Aar. Paa denne Maade vilde de altsaa tilføre Kassen Kapital at virke med. Hvilke idylliske Forhold at tænke tilbage paa nuomstunder, hvor Ejendomsbesidderne, i Stedet for at ønske Hjælp til hurtigst muligt at faa deres Gæld afviklet og deres Ejendom kvit og frit, omvendt har faaet Amortisationstiden for deres Prioritetsgæld »umenneskelig« forlæn- get eller endog helt afskaffet! Hin Tids Tankegang var unægtelig sundere. Om Planen formedes saa eller saa, kom det imidlertid mindre an paa for den praktiske Bierfreund, han var en Handlingens Mand, — hvad der interesserede ham, var ikke i og for sig Planen, men Tingen selv, at den blev gjort. Han indbød derfor til en Sammenkomst hos Gæstgiver Strøm i Odense »for at bidrage mit til Sagens Fremme ved om muligt at foranledige en Sammensmeltning.« Der blev indbudt »en Del Mænd fra By og Land«, og paa dette Møde, som fandt Sted den 29. April 1M6, blev saa Fyens Disconto Kasse egentlig dannet, idet man nemlig »enstemmig vedtog Oprettelsen af et Disconto-, Laane- og Amortisations-Institut for Fyens Stift« og valgte en Komite paa ni Medlemmer (fem fra By og fire fra Land) til at forberede Sagens