De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 ALBANI BRYGGERI delen af Bryggeriets Gær, brugtes alene, blev Produktet godt og holdbart, medens de tvende andre frembragte »Sygdomme«. Hermed var altsaa Aarsagen til Kalami- teten funden, og Midlet til at komme over den maatte paa Sagens daværende Stand- punkt blive: omhyggelig Rensning af Gæringslokalerne og Indførelse af en ny god Gær. Noget senere i Efteraaret 1883 kom Turen med Gæringsvanskelighederne til GI. Carlsberg, og ogsaa her blev det da Hansen med sin Renkultur, som blev Rednings- manden. Da derfor samtidig Albani Bryggeri kom til at staa overfor ganske de samme Vanskeligheder, var man forholdsvis hurtig klar over, hvad der maatte gøres. Resolut og rationelt skred man paa Øjeblikket til en gennemgribende Desinfektion, Folkenes Klæder blev brændt, alt blev overkalket og afvadsket. Kældrenes Murstensgulve er- stattede med Cement og Asfalt, Gæringskældrenes Vægge afskrabede og glittede med Cement (med Staalklinger) for at faa Overfladen glat og blank. Disse Reformer til Mikroorganismernes Bekæmpelse, som fortsattes i de følgende Aar, fik endelig sin foreløbige Afslutning 1887—88 med Anskaffelsen af det saakaldte Propagerings- (Ren- dyrknings-) Apparat, hvorved der med visse Mellemrum, hver femte Dag, skødes ren Gær ind i Driften, hvorhos samtidig Gærkarrenes Underlag blev forandret til Jern og Sten, saa at Renholdelsen er den lettest mulige, medens Væggene blev emaillerede. Det nævnte Propagerings-Apparat blev sat i Gang under Nærværelse af Apparatets Opfinder Dr. Hansen og Adjunkt Grønlund, hvilken sidste i samme Aar ansattes som Bryggeriets Konsulent. Havde det været bekosteligt og omstændeligt at slippe ud over alle Gærvanskelig- hederne, da disse først var begyndt — selv renkultiveret Gær, som man i Efteraaret 1887 havde faaet fra Gl. Carlsberg, viste sig saaledes ikke passende for dette Bryggeris Drift —, saa var ogsaa disse Firsernes Aar i andre Henseender besværlige nok at komme igennem. Rundtom i Landet skød ny bajerske Ølbryggerier op, de gamle udvidedes betydeligt, og adskillige Hvidtølsbryggerier optog Tilvirkningen af bajersk 01. Forbruget af undergæret 01 var steget umaadeligt, og Priserne paa Raamateri- alerne, Malt, Humle og Kul, sank samtidig stærkt. Den Adgang til let vunden Avance, som herved aabnede sig for Bajerskøl-Bryggerierne, fristede ganske naturligt snart en Overproduktion frem, og Overproduktionen medførte atter ligesaa naturligt en heftig og hensynsløs Konkurrence mellem Bryggerne indbyrdes. Man kom herunder ind under et højst uheldigt Rabatsystem og Etableringslaan til Mellemhandlere og Beværtere, ja der dreves endog Konkurrence med Øltræernes Størrelse, saaledes at Tønden, der oprindelig skulde holde 136 Potter, efterhaanden kom op til 144. For- gæves havde gamle Jacobsen forsøgt at stoppe denne demoraliserende Ud vikling op ved i Maj 1881 at slaa Prisen ned til 18 Kr. pr. Td. Nedsættelsen kom for sent, og den usunde Konkurrence rasede endnu stærkere i Slutningen af Firserne end i Ottiaarenes Begyndelse. Albani Bryggeriet led navnlig i Aarene 1888—89 og 1889—90 under den forcerede Rabatgivning — naar alligevel Produktion og Afsætning holdtes paa den tidligere Højde, og Udbyttet var ret ordentligt, skyldtes det, at Produktions- omkostningerne i disse Aar var gaaet ned. Imidlertid var Schiøtz efter eget Ønske fratraadt som Brygger. I hans Sted blev cand. pharm. Arntz, der var indtraadt i Bryggeriets Tjeneste som Assistent den 1. Februar 1881, Direktør, og O. Schiøtz blev ansat som Assistent. Som et af de første Fremskridt, den ny Styrelse indførte, maa man nævne Anskaffelsen af det