86
Ag plukker et ZEble i min Hauge, skræller og
spiser det strap. Her synes alt Akbeide kun at
henhore til den ene Klasse, at bemægtige rnig et
færdigt Narurproduct, og fore det ti! Munden.
Men egentlig er jeg dog her t [ct øjeblik Natu-
ralprvdusent (Gartner) og Konsiprodusent;
thi det, at plukke et ZEble, er en anden Hand-
lr'ng/ end at ovelffe et Træe, som bærer ZEbler,
ligesom at fælde ee Træe, og h»gge det i Styk-
ker ikke er Naturalproduction. Endelig flytter
)eg ZEblet fra Træet til Forbrugeren. At disse
tre Slags Arbeidere ere virkelig aldeles forffjel-
lige, sees deraf, at de i ben virkelige Verden
forrettes af fsrskjellige Mennesker, sonr hver for
sig faae deres Umage erstattet. For Ex. naav
man her r Havnen kjober sig en Ladning LEbler.
Man lægger for stor Vægt paa Trd og Rum,
sorn ere kun ydre Tilfældigheder.
Alcsaa kan man med fuldkommen Rigtig-
hed sige, at en Vares Værdie for Forbrugeren,
er sammensat af alle Værdier, som Varenes
Frembrrngelse, naturlig eller konsiig, sarrrt de-
res Flytning, have kosiet, og at følgelig disse
tte Arter maae betragtes/ fom een eneste Kjede,