184
Brugsmaaden maae være foreffrevet.
Denn- kan ikke virre den bedstmuelige, men en
simpel Praxis. Den sætter daIorden i det mindr
fte ikke i bedre Tilstand; Forpagteren bilde miste
af sin aarlige Indtægt o tn han lagde an paa
Forbedring, følgelig taber Nationen ved Forpagt-
runger, ardens Grundejendomme intet vinde i
Dlrrdi; det modsatte maa ffee naar Eieren tillige
er Bruger. I de sidste Aar ifør forsommer
Forpagteren alt.
Forpagtninger ffade ogfaa derved, at de
perpetmere mange urigtige vg for Nationalforr
muen ffadelige Omstændigheder, Hoveri, Tien,
de, Græsning i Skove m. si.
Skulde Forpagtninger miste deres Skader
Lighed faa maatte den stærke Skillevæg imellem
Ejeres og Forpagteres Fordeel nedbrydes. Gandr
kan det aldrig skee, thi da maarte Forpagtere
og Ejere ligesom smelte sammen, og blive et ubegrir
beligt Mellemvcesen. Men noget kan dog For-
pagtnings Skadelighed formindskes ved at bringe
Forpagterens og Ejerens Interesse mere nær;
saafom ved meget lange Forpagtninger, nvpsü
gelige fra Ejerens Side; faalænge Coutraktrn
opfyldes, og ved en foreffreveuDyrkningsmaade.