Bidrag til en Oversigt af National-Industrien i Danmark

139 egentlig Eiendøm, saaledes at Kjsbrfnmmen for Gaarden er Uopsigelig; og dens Renter, samt Landgilde ansattes som aarlig Afgift. For Arr vefLsieren har denne Maade den Fordert, at den øjer ham til virkelig Ejer, for ham og for Staten har drn den Nytte, ar han kan forbedre fin Ejendom med al rumlig Opmuntring. Men disse Forbedrrrigrr udeblive ofre lsuge. Ved at give Arvefæsteren Arvefæste, giver man ham ingen Driftscapital, følgelig ingen Midler til Forbes bringer, undtagen meget langsomme. Ved den aarlige Afgifts Bestemmelse regner man sædvan- lig noget for den Fordeel, Arvefæsteren naaer ved at faae en Gaard som der synes for intet, noget for de Forhedringer, den maae kunne modtage, og den deraf formodeds højere Indtevgt, endelig nor ger for de stigende Nominalpriser, om Afgiften er fastsat i Penge. Dette udgjsr tilsammen en sisrre Sum etter Afgift end Fæsteren hidtil Udrede- de, og disse forøgede Udgifter trykke ham længe. For Afsiaaeren af saadan Fæstegaard er drr sædvanlig et reenr Tab. Han giver sin Capi- tal bort for aarlige Renter, og disse kunne være? hsje, men han formindsker derved sin disponible eller mobile Capital. Eftrr nogen Tid vi! Nene