155
ikke finde Sted ved Hoveris, alk maae tenn
melig forbliv? ved det gamle. Vil Iordr
drotten Nyheder, maae han forrette Arbsn
der selv.
g. Er Tab, eller dog Udsættelse derfor ved dm
fiøvre Understøttelse en Hoverrebonde kan
trænge kil frem for en Fribonye da Hover
riebondens Velstand maa vcrre ham vigtir
gere end Fribondens, saa hjelper han ham
villigere end den sidsie; ved Laau, Forffud,
Credit paa Skatter rc.
Hvorvidt opveier nu disse Udgifter de forr
hen vcerende Fordele?
I Almindelighed ere de af et simre Belob
end Nykken, og Hoveriet bliver følgelig er Tab
for Iorddrotten.
Vi ville af et Epemvel Udlede Beviser.
Et lempeligt Hoverie for en Bondegaard paa 6
Td. Hartkorn udgjor sieldcn ofte I ja ofte
fun t af hans egen Gaards Arbeide. Bonden
giver villig 40,-50for Hoveriefrihed. Jord-
drotten kan da drive sin Mark selv med en DriftSe
capita!, Ug der som 7, f o> s. v. af hans
hsveriegjsrende Bonders Antal behøver; der
er, han behøver for hver 6, 7, 8 Hovbsnder