Bidrag til en Oversigt af National-Industrien i Danmark

XV end den. Professor Molbcch har kantet sig paa. I Dedemmelsen af historiffe Characterer kan Sandhe- den visselig intet vinde, ved at holde sig til een Mening. Zeg tænker det er bedst at tillade andre ak have deres. Hane veniam petimus damus- qve vicisfim. Dog nok herom. Zeg behøver ikke at tilföie mere for at bevise, at jeg ikke med Letsindighed har stængt en Pttring om en med Nette elsket Konge ud iblandt Publicum. Men jeg behover heller ikke at sige mere, for at godtgjsre, at det er i Historiens tydelige Udsagn, man skal lede efter Minder om den store Konge, og at naar disse fattes, er man be- rettiget til at tvivle om de ere til. Formodentlig venter den bekjendte oeconomiste Smorer, Hr. Drewsen, ogsaa her at finde et Par Ord til sig, i Anledning af den Kaadhed og den Overskuelse, hvormed han ffruebe sin Uvidenhed op over mig i Kjøbenhavns Skilderie No. 18 for 18ly. Om ham og til ham har jeg egentlig slet intet at sige; trænger han til et Skjænderie, saa maae han ssge det hos Andre end hos mig; thi jeg foler for dybt den Agtelse man bor have for Publicum og Literatur ril at indlade mig i sligt. Han, som intet kan tabe, kan jo aldrig være forlegen. Saa meget mindre kan jeg folge Hr. Dr. ud paa den ffidne Boldgade, han driver sine uædle Lsirr paa, som Grunden til det Arrigskab, hvormed han an- falder mig, er dog intet uden den rageste Egoisme,