—- 165
Hcere§ uden SLelcrggelse, eller i det windsie
uden en hsist skadelig Standsning.
De Byrder, fom træffe Productivkraften
vngribe saa at sige Agerdyrkningens Hjerte; de
gjsre Produckionen vanffelig; den stigende Forbe-
dring i Agerbruget umnlig. Naar Landmanden
stal spilde sin Tid, sin Arbejdskraft paa LEgter,
Reiser, Hoveri, saa lide hans Redskaber og
Arbeidsdyr, deter, hans Driftscapital siaaer
ikke til hans eget Nrbeide, som derover maae
siaae tilbage. Ska! han give sit Srraae og
Hoe bort til Tiende og Leverancer, saa savnes
det kil hans Markers Vedligeholdelse i den nær-
værende Frugtbarheds Tilstand; denne- maae
følgelig progressiv rage af, og Produttronen
vorder ringe. Endog o in han erholder fuld Beta,
Ung for Leverancen af Halm og Hve taber han; thi
for Penge kan han i Almindelighed intet saae
rilkjobs as disse Ting, øg det er han meer om
Tingene selv at gjore, end om deres Penr
gevmdi.
Endog Leverancen af Kornvare er §andr
wanden til Skade; og han maa langt heller
betale Korner end levere del in natura. Ved
Kvrnudftrivnulg kommer den indenlandste Handel