ikke den overdrevne LEngstlighed, som bryder rch
r de idelige Reguleringer, der Ulsidst forvirre
Agerdyrkerne.
De Hindringer, for Agerdyrkningens Opr
komst, som vi hidtil have gjennemgaaet, have alle
Len fælleds Karakter, ar de virke mere moralsk
end physiff ril at tvinge en Agerdyrker tilbage
i Middelmaadighed. De volde en moralsk Unrue,
iighed, al forbedre Agerbruget, Laut-Manden
vi! under disse Hindringer ikke forbedre, om
han end kunde. De Hindringer, vi nu ville
herragte, have et andet Præg, de angaae Dyrkr
«ingen selv, de indjkt'KNke Landmandens lprac^
tiske Midler, de volde at han ikke kan forbedre
sst Jordbrug, og drive det til den sisrst muelige
Heide, om han endog vilde. Til denne Klasse
lMer Fcelledstab.
Servitnter.
Mange! af Capital.
For fmaa eller for store Jordlodder.
Mangel af et gode System for Landem
beidernes Klasse.
Mangel af et tilstrækkeligt Landpolitie.
At,Fælleds?ab er en meget stor Hindring
fov ?n gvd Dyrkning er faa rydlUgr, og saa