WWWWWWW
s*— 1^3
stulde tzcere Haandvlyrkere; men hvortil? Haand^
vErkerne paa Landet er sædvanlig slette og Flir
ffere, og dernæst at de som Dagleier kunde af;
hjelpe de store Zordlvdders Trang til Hoeuder,
og gjore det mneligt at de bleve drevne uden at
holde altfor mange faste Folk. Denne Bestem-
melse er upaarvivlelig af stor Vigtighed. Og
Hensigten opnaaes ogsaa nogenledes, ffjsndt
ingenlunde gandfle som vi nu skulle overvise at
om ved at nnderssge, hvilket System for Land-
arbeidet erbet bedste.
Enhver Iordlod, stor eller liden, trænger
til fremmed Arbeide, eller til saadanr Arbeide,
fom ikke kan regnes ril den sædvanlige Arbeidsr
kraft. En liden Lod behjelper fig i saa He nr
seende med de stsrste Ansircengelser af ;be dispor
nible Krlkfter, hvilken forslaae, da Mcrngden af
Arbeide ved en liden Gaard er kun Uden, og
Trangen i enkelte Tider, som i Hesten, er dog
kun for et Par Dage i det hoieste. Ved store
Lodder er Trang til fremmed Arbeide stor, fordi
der behoves meget overordentlig Arbeide forretter
i en vis Tid. Hertil behoves Arbeidere, forndeu
deMe Folk. Der bsr.vme Arbeidere i en tiü