for de sidste vilde jeg ikke byde endog den laveste
Prris.
Afsætning er da Prodirctionens evindelige
Regulator. Kun fdr saavidt State» kan virke
paa denne kan den virke til Agerdyrkningens
Opkomst, ogjnst fordiAMttting virkerdespotiflr
nytter alle directe Paavirkninger inter. Derfor,
da Afsætningen nu omstunder er noKeulunde ord-
net, staaer Agerdyrkningen overalt i en stigende
Tilstand, fordi Menneskenes Antal fvrsges,' mm
allevegne er denne Stigen langsom. Ingen Nat
tion bor undre sig derom. Det Sporgsmaal;
hvorfor Agerdyrkningen staaer hos os paa et lavt
Trin er i Grunden et Sporgsmaal, som drallen
fieste Nationer have at gjore sig, ja det' er i Grun-
den det samme Sporgsmaal, som de Lande, hvor
Agerdyrkningen er i den meest blomstrende Tilr
stand kunne gjore sig. Engeland kan sparge om
hvorfor dets Agerdyrkning ikke er saa fuldkomme»
som ben belgiske; i Belgien kunde man spørge om
hvorfor dets Jordbrug med al sin Hoide, dog ikke
rv gaaet over til Agerdyrkning som HaUgesag.
Disse Nationer spsrge om det samme som vi, kun
have vi at beklage o§ over at vi bleve- tilbage, og
forsomte den beleUige Tid.