252
kere for Udlandet, indstrarnkes altsaa idelig, og
derved bevises Umuligheden af dt faae en stor
Andeel deri, eller Urimeligheden af at bygge
siatsoeeonomiske Planer paa saadant Haab, og
liforsiandigheden afat vikle tvinge Nationens In,-
dnstri paa en saa let vildledende Gang. Lytter
Irgvils vil nu omstunder ingen Nation let kunne
kokkes ud paa denne farlige Bane; den hos de
fleste Nationer vaagnede Industrie gjsr alt fyr
følelig Modstand.
Alt hvad Nationerne nu kunne vente er, at
enhver h«ver sit Fabrikversen til det Punkt at:
i. Forsyne sig selv med de Konsttiug, som det
er Nationen fordeelagkigt at forfærdige selv;
2. At forsyne andre med de Vare som Nationen
kan forferrdige lettere end andre Nationer,
og med hvilke den betaler de Vare, den vilde
tabe ved at forfærdige selv.
Til denne Tilstand bsr enhver Nation, hvis
Konstfiid hidtil har sovet, stræbe. Til denne
Stand vil enhver Nation, som hidtil har havt et
blomstrende Fabrikvæsen, endelig og uundgaaer
lig synke.
Denne Tilstand er den naturlige, og den
holder Narionerne i den Ligevagt hvortil alt sir«-