'— 258 —-
er en vis Egenhed i Nationens Character, en
Tilboielighed til at tage til Takke, grvndet paa
Mangel af Smag, hvad Visse Ting angaaer, og
Mangel paa Arbeidsrasthsd, paa Gands for det
fuldendte for andre. Hvor denne Aand engang
har.indsnegen sig siaaer den en bedre Fabrikation
særdeles i Veien. 92aav alting er godt nok, saa
erdet bedste tilovers, og hvor er da Opmuntring
ti! at frembringe der?
Den anden Post ligger i Laugsvæsnet, ikke
deri at faa mange HaandvKrkere ere bundne til
Laug, thi dette er i mangfoldige Henseender nyt?
tiqt. Men deri at man ikke ridt nok reviderer
Laugsaniklerne, og isieden for ved disse ar tvinge
til at gaae frem med Tiderne, at antage
nye Methode, bruge bedre Maffiner og Redffa,
ber, andre forædlede, raae Marerialier, omstifte
de forrige Former, lader alt flentre frem paa
gammelviis.
Laugsversnet har man i de nyere Tider have
meget imod. Men uden Grund; dek er en Frugk
af dyb Viisdom, og i oets Begyndelse var det
vforbedreligr, men det fordredes, ot det ffulde
efterhaanben lempe sig efter Technologiens Fremr
stridt, og Nattonens Behvv, ver^ i og nredTidm