306
Vi have allerede engang erklceret vs imod
siatsoeconomiske Consegvenfer, fom behsve milde
Gaver, eller Uaförvdt patriotiff Opoffrelse for
at holde sig. Kan en Stat ikke bestaae ved sin
egen Indretning, saa er den kun at betragre fom
en Gjenstand for deus Medlemmers Licbhaverre,
og den besiaaer da kun saa -iarnge fom Dilleranr
rernes Evne kan holde ud. Hermed er drt ikke
vor Mening at ringeagte en agtvardig og aldeles
naturlig Dyd; vi paasiaae kun: at Statens store
Mekanisme er bestemt ved sig selv, har sin felv#
ständige Gang, og bor ikke uden for sin eg«n
Sphcere soge, eller behsve bevægende Kræfter.
Staren er til for Stats Samfundets Medlem;
mer, det <r dens Pligt at forstaffe disse en
beqvem og behagelig Nydelse af et moralff rigtigt
Liv. Skarens Hjelpekitder maae ligge i Stats-
bestyrelsen selv; hvis ikke saa er denne urigtigt
beregnet, og det er derfor altid en betænkelig
Sag, naar Patriotisme kaldes frem som et Stats,
middel. Den sande Bestyrelsesaand taber sin
Aarvaagenhed, naar den som en anden siet Huns-
holder stoler paa Overboerelse og fremmed Hjrlp.
Der rette Boxgersind afkjsles derover.