310
lighed; thi den der lever i en Stiil, som er linder
sin Stand, lever med en underordnet Klasse, og
ikke med dem, der ved fælleds Stilling i Avet, i
Staten, i Kulrnr ere hans Lige, og som fslgelig
burde være hans passende Selskab.
Vi have maaskee betjent os af alt for stærke
Lignelser; de skulle ikke modsige deres Mening,
som snffe anstændig Tarvelighed i alle Klasser;
men blot med faa Ord godkgjore at Cvnvenien-
sens Fordringer, skjondt relative efter de indir
viduelle Klasser, dog ere til en vis Grad virke,
lige Nødvendigheder.
Dilkaarlig hedens Forbrug er det ikke.
Naar en Minister tneb 10,000 fortærer sine
io,oqo, faa lever han i den Convettienzstiil, som
Skaren har havt Hensyn til ved Bestemmelsen
af hans Gage. Fortærer han endvidere af sin
private Formue 10,000, fao kan dette stee ved
at forsiterke sin Levemaade, hvorved han behar
ger sin Selstabelrgheds Lysi, eller hylder ftit
Mening om sin Stands Værdighed, del er sin
aparte Smag. Men han kan ogsaa anvende
sin Formne paa Gjenstande af Videnskaber, Kom
ster, og saaledes bidrage paa en gavnlig og hæ-
derlig Maade til Kukturens Fremffridt. Det