314
hvor Regjering sformen, Kl i matet, KultnrLraden
have lidet tillokkende tv saadan Indskrænkning
horst ubehagelig, da Frihed allene kan forsone
dermed.
At iudflrKuke en Privatmands Forbrug for
at tvinge ham til Tarvelighed er aldeles hensigts-
lost. Ingen kan videde lonligejOpvffrelscr, han
gjsr for ar brnge eller anskaffe sig visse saakaldte
Overdaadigheds Ting.
Den private kan ikke erholde en Ting, uden
at have foranffasset en Indkergt af samme Værdi.
Ett Nation kan ikke faae udenlandske Vare uden
at fremskaffe indenlandske Værdier at betale dem
med, enten ved at spare paa visse Vare, eller ved
at frembringe flere andre. Forbydes da visse Vare,
saa forjage Forbudene en Art af Tarvelighed for
at paansde en andeu, eller en vaagnet Dristig,
hed standses. Ved Love kan Tarvelighed ikke
indføres, det kan kun synes saa, naar den paa-
tvinges i enkelte Tilfælde.
Ligesom det private Forbrug ikke kan indr
strarnkes, saa bor der ikke heller indskrænkes ved
Love.
Det absolute Forbrug ikke ; dette er egent;
jig umuligt. At give der en Vending, hvorved