391
have sparet dens Belob. Han kan af sin Eienr
doms Masse stille sig ved enkelte Ting for ar
betale. Han kan endelig lade Creditor tage
Hypotheket. I de ro forste Tilfælde formindi
skes ikke hans Formue, i de to sidste ikke heller,
naar han har fuld Værdi for hvad han overlod
Creditor. Fslgelig er selv i denne Ende paa
Handelen endnu Balanse. (Efter Neglen) Thi
at Debitor i denne Anledning har flere Udgifter
end hans Gjeld netto er, maa han betragte
som usædvanlig hsie Renter, hvorved der ikke
alrid er Tab.
Saaledrs er den naturlige Maade hvorved
Balansen i Handelen fremkommer. Den vil
som en nødvendig Betingelse ved al Handel
fremkomme. Paa ingen af Siderne tabes.
Finder Tab Sted for den ene, saa opstaaer det
derved, at den anden ikke betaler noget eller
alt, saa er her Underbalanse; men dennes Opi
rkndelse er enten Vanheld, eller Bedrageris.
I Handelen kan, nsiagtig talt ingen Underba.
lanse v«re. Her staae lige siore Værdier imod
hinanden. I Handel er nemlig Sælgerens
Varers Vierdi altid lige stor imod Kjsberens
Vare eller Penge, og begge profitere ved Han