394
han kun Frugten deraf; men han kan naar han
vil realisere dem, og erholde en frugtbringende
Kapital.
Her er ikke Tvivl om at Handelsbalanse jo
har havt Sted; men desuagtet taber dog KMe/
ren. Og dette leder os til den usdvendige Di/
fimcrion imellem Underbalanse og en ufordeel-
agkig, skadelig Handel.
Saaledss fom vi her have fremsat Hånden
hn L sin sisrst mulige Simpelhed som en Ombytt
ning øg Afregning imellem to Individer, maae
man ogsaa forestille sig den imellem en Natron,
og andre Nationer. Handelstanden under eet
betragtet, er at ansee fom een eneste Kjsbmand,
der paa sin Nations Vegne, ombytter ProLucr
ker os' gjor Afregning med en anden, moralsk
Person, Udlanders samtlige Handlende. Efter
Neglen vi! her altid blive Handelsbatanse, det
er, drn ene Part betaler hvad den faaer med
Værdier, Ugemeget af hvilken Materie eller
Ferm. Nationens samtlige Hcrndrlsreprcesem
rant kan intet tabe, han maae rvertimod vinde,
heels ved at fælge de indenlandske Varer i Ud?
landet, deels ved at sælge Udlanders Vare hjem?
pie. For fsrsie faaer han PrsdUcenternes