457
mane man fsrst vide oin den er maaffee ikke
allerede saa stor som den behsver ar være, og
man maatte forndsee om en större Folkemængde
virkelig vil bringe Narionalbelsianden videre.
Den sande Maalesiok for Folkemængdens
Forhold til Landets Nmingsveie maae unægter
Ug v«re den Grad af Velstand hvori Nationen
lever, og i fær Almuesklasserne.
Det sande Sympton af Misforholdet er
Armods Tiltagen i Antal og Art. Usselhed i
Levemaade gaaer foran, og bebude Symptomet.
Levedanuafi,6ZO,ooOMennest.er56,OOO
som egentlige Fattige og Nødlidende, der er:
hver 24 Mennesker er Almisselem, meer eller
mindre; er saa dette vel ikke stork. Det ev
ikke 3 pCr., da Ler iblandt regnes meget gamle,
affældige og vanfors. Men naar de 12,000
af disse falde allene paa Kjohenhabn og Altona
d. e., paa en Folkemængde af circa 115,000, naar
en meget stor Deel af Arbejderne paa Landet,
Hnusmænd, Inbersier, et Antal af 271,000
leve paa Grændserne af Armod, siet fsdte, sier
klædte, flet boende — saa er det Beviis for at
i det mindste nogle Stænder er for talrigt befoU
kede, og nogle Klasser for overfyldte. OZ