50
gens Natur. Vi tilbageholde dog ikke den
klare Bemærkning, at ingen Consiittttion kan
vLre urokket naar dens Urokkelighed beroer paa
et andet øg stærkere Folk, med mindre den r
sig selv har indvortes rigtig faste Stotter, ved
hvis Hjelp den kan trodse alle Udvortes Paavirk-
ninger; rhi uben dette kan den som absiraet og
theoretist Udarbeidning see godt nok ud, men
maa omsider styrte sammen, naar Floffnleringens
og Complimenteringens Hvedebrodsdage ere for-
bi , og disse gaae snart.
Altsaa, efter Constitutionen stal Norge intet
yde til Sverrig, men kan ikke heller i noget
LrlfEldr vente, mindre paastaae nogen Hjelp
derfra. I ingen Forlegenhed kan Norge vende
sig til Sverrig. Og i hvilket Fald skulde ogsaa
Norge derfra kunde vente sig et tröstende Svar.
Sverrkg selv kan neppe komme ud af den Mid-
delmaadighed, hvori en karrig Natur har en
Gang sar oet. Kunde f. Ex. i en Krig, hvori
Sverrig ikke var Herre af Soen, og hvorledes
skulde dette gaae tilmed en maadelig eller brsst*
fæloig Flaade, eltdog underststket af Norges
Admiral med et Par Brigger? Kunde da Sver-
rig i syv Aar sende Norge henved 3 Millioner