Ølskatten

ØbSKATTBN indeholdt en Bestemmelse om, at der indtil den 1. Oktober 1895 kun sikulde opkræves 7 Kromer pr. Tønde. Skat- ten skulde erlægges af alt 01, der til- virkes i Salgs- eller Andelsbryggerier, og som ved Udleveringen fra Brygge- riet indeholder 2*4 Vægtprocent Al- kohol eller derover. Men den højere Skat kom heller ikke efter 1. Oktober 1895 til at træde i Kraft. To Gange besluttede man, hver Gang for et Aar, at Forhøjelsen skulde udsættes. Det havde nemlig vist sig efter Ølsikatlovens Ikrafttræ- den, at Forbruget for en Del havde vendt sig fra Bajerskøl til det langt lavere beskattede Brændevin, og man frygtede da for, at 10 Kroners-Satsens Ikrafttræden vilde bevirke en yderli- gere Forskydning af Forbruget i sam- me Retning. I Stedet for — som det havde været Meningen — at hemme Drikkeriet, havde man da blot op- naaet en for dette Formaal mindre gunstig Forbrugsomlægning. Skulde man mi paalægge Øllet en endnu høje- re 'Skat, maatte det være udelukkende af finansielle Grunde — de moralske Hensyn vilde man komme i aabenbar Modstrid med. Dertil kom, at Virk- ningen af Skattens Forhøjelse meget let kunde blive skæbnesvanger for de smaa og mellemstore Bryggerier. Alt dette fremkaldte en vis Usikkerlied i Regering og Rigsdag, og man greb da med Glæde det Tilbud, som Bryggeriet Camle Carlsberg i 1897 gjorde om selv at bære en Forhøjelse af 2 Kroner pr.