Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Watts Maaling af Damptryk. 97 kunne studere Værker, der behandlede Spørgsmaal, som bleve rettede til ham. Et af hans første selvstændige fysiske Arbejder var en Under- søgelse af Damptrykket ved forskellige Varmegrader. Han blev ført ind herpaa ved Betragtninger over Vanddamps Forhold i en Model til en Newcomensk Maskine, som fandtes i Universitetets Samling, og som trængte til Reparation. Watt indsaa, at Dampen virkede paa en alt andet end økonomisk Maade i denne Maskine, og det var for at løse den Opgave at faa Maskinen i god Stand, at han begyndte sine Undersøgelser over Damp, som man paa hans Tid kun havde meget overfladisk Kendskab til. Det er alle- rede nævnt, at han kom til Erkendelse af Dampens bundne Varme, men denne Sag havde imidlertid Black med mesterlig Dygtighed bragt Klarhed i. Anderledes var det med Damptrykket; man havde saa godt som ingen Maalinger over det vigtige Sammenhæng mel- lem Vanddamps Varmegrad og Tryk; blot vidste man, at jo højere Varmegraden blev, des stærkere blev ogsaa Dampens Tryk. Watts Undersøgelser over Damptrykket strakte sig over mange Aar. Han brugte to forskellige Fremgangsmaadér, eftersom Dampens Varme- grad var over eller under 100°C. Ved Varmegrader over 100°C maalte han Damptrykket ved Hjælp af en Papins Gryde. Varme- graden i Gryden maalte han ved et Termometer paa lignende Maade, som er omtalt i § 61, og Damptrykket bestemte han ved at beregne Sikkerhedsventilens Belastning. For Varmegrader under 100° C maalte han Damptrykket ved Hjælp af et Kviksølvbarometer. Dette skete paa den Maade, at han bragte noget Vand op i Torricellis tomme Rum (jfr. I § 233), som han holdt opvarmet; det indbragte Vand fyldte Rummet med Damp, som trykkede Kviksølvet ned, og Damptrykket maaltes lige- frem ved Formindskelsen af Kviksølvhøjden. Resultatet af Watts Maalinger skal ikke nærmere omtales, skønt de i Nøjagtighed langt overgik en Række lignende Maalinger, der 1769 vare offentliggjorte af J. H. Ziegler (1738 — 1818) fra Winterthur i Schweitz. Vi ville derimod straks gøre Rede for Englænderen John Daltons og Franskmanden Henri Victor Regnaults Undersøgelser af den samme Sag. §80. John Dalton, født 1766 i Cumberland, tilhørte en fattig Kvækerfamilie. Han udmærkede sig i Landsbyskolen, hvor han 13 Aar gammel blev Hjælpelærer. To Aar senere kom han i Historisk Fysik. II. 7