Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

96 James Watt. virkelig Indsigt i denne Sag, skaffede han sig Hovedskallen af et Barneskelet; han vilde selv se, selv erkende. Tiden var nu kommen, da han maatte bestemme sig for en Livsgerning, og man kunde vente, han vilde vælge at studere. Men hans Lyst gik i anden Retning; han vilde være Instrument- mager. 1754 kom han derfor til Glasgow paa et Instrumentmager- værksted. Der var dog ikke meget at lære for ham; Arbejdet bestod mest i at reparere Briller o. lign. Han blev der kun et Aar og rejste saa til London. Her var det imidlertid vanskeligt for ham at komme ind paa et Værksted. Laugsbestemmelserne krævede nemlig en Læretid paa 7 Aar, og dette vilde han ikke gaa ind paa, da han vidste, at han kunde lære Kunsten langt hurtigere. Tilsidst lykkedes det ham at blive optaget paa Morgans Værksted mod at betale 400 Kr. i vore Penge for et Aar. I Løbet af dette Aar udviklede han sig til en dygtig og indsigtsfuld Instrumentmager, blev fortrolig med de fineste Arbejder og lærte de fleste fysiske Maaleredskaber at kende. Han fortæller selv, at han nøjedes ikke med det daglige Arbejde paa .Værkstedet, men tog ekstra Arbejde for at tjene det nødvendige til Opholdet; om Aftenen var han da saa træt, at hans Hænder rystede. — Da Aaret var omme, købte han sig en Del Værktøj og nogle Bøger og rejste hjem til Greenock, hvor han var en kort Tid for at komme til Kræfter. Hans Plan var iøvrigt at nedsætte sig som Instrumentmager i Glasgow; men atter kom Laugsvæsenet ham i Vejen; han havde intet Lærebrev og kunde derfor ikke faa Lov at holde Værksted. James Watt skulde imidlertid alligevel blive i Glasgow: Uni- versitetet tilbød ham nemlig en Stilling som Konservator ved dets Samlinger, gav ham et Værksted, ja tillod ham endogsaa at holde en lille Butik og gav ham Titel af Universitetets Instrumentmager. § 79. James Watt havde Betingelser for at udvikle sig i denne Stilling. Baade Professorer og Studenter opdagede snart, at Instrumentmageren ikke blot var snild til sit Fag, men at han ogsaa sad inde med mange Kundskaber, i forskellige Retninger. Ganske særlig gjorde han sig bemærket ved den Energi, hvormed han tog fat paa Spørgsmaal, der skulde klares; han gav ikke tabt, før han naaede Løsningen, selv om det kostede et stort Arbejde. Ja, han gik ikke af Vejen/for at lære et fremmed Sprog for at