Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

100 Damptryk ved Kogepunktet. mindskning af Damprummet ikke forhøje Damptrykket, men kun have til Følge, at noget af Dampen fortættes. Dalton fandt altsaa, at naar Vanddamp har naaet det ved den tilstedeværende Varmegrad størst mulige Tryk, da er den mættet Damp. § 82. Ved et af sine Forsøg hældte Dalton kogende Vand Fig. 78. „Umættet“ Damps Tryk. det omsluttende videre Rør (Fig. 77). Den mættede Damp i Torri- cellis Rum blev da 100°C og udøvede et Tryk saa stort, at Kviksølvet sank saa langt ned, at det stod lige højt i Baro- meterrøret og i Skaalen C. — Heraf følger aabenbart, at ved 100° C er Vanddamps Tryk lig Lufttrykket, og Dalton gør nu den Slutning, at en Væd- ske koger ved den Varme- grad , der giver Dampen et Tryk lig det, der virker paa Vædskens Overflade. Hermed er da forklaret, hvorfor Koge- punktet forandrer sig med Lufttrykket (eller Damptrykket i en Kedel), og hvorfor lun- kent Vand kommer i Kog:, naar det stilles i luftfortyn- det Rum under Luftpumpe- Klokken. Dette Daltons Forsøg over Damptrykket ved Kogepunktet udføres let med et U-bøjet Rør (Fig. 79), hvor Forbindelsen mel- lem de to Grene er spærret ved Kviksølv. I den korte lukkede Gren er dei> Vand over Kviksølvet, som ved Lufttrykket i den aabne Gren holdes tilligemed Vandet trykket helt op mod Enden af den lukkede Gren. Sættes nu Røret i Damp af kogende Vand (se Figuren), kommer Kviksølvet til at staa lige højt i begge Gre- nene, idet Vandet i den korte Gren fordamper, og den mættede Damp har da netop en Spænding (Tryk) lige stor med Luft- trykket.