Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Daltons Maaling af Damptryk, 99 Fig. 77. „Mættet“ Damps Tryk. tog, at naar Dampen var mættet, hvilket han sørgede for ved at bringe saa meget Vand op i Barometret, at der blev noget ufor- dampet tilbage, saa kunde han sænke Barometerrøret dybere ned i Skaalen O', altsaa formindske det dampfyldte Rum, uden at Damp- trykket blev større. Det eneste, der skete, var, at en Del af Dam- pen fortættede sig til et Vandlag ovenpaa Kviksølvet. Mættet Damp kan altsaa ikke saaledes som Luft faa et større Tryk ved, at dens Rumfang formindskes; eller, mæt- tet Damp kan ikke sammentryk- kes; den ringeste Formindskelse af Rumfanget har en Fortætning til Følge. Ganske anderledes gaar det med umættet Damp, hvilket Dal- ton godtgjorde ved et lignende Apparat som det, Boyle brugte til at vise Loven for Luftens Tryk og Rumfang (jfr. I § 257). A (Fig. 78) er et Barometer. Der bringes lidt Vand op i Torricellis Rum, men ikke mere, end at det alt kan fordampe og mere til. Der er da umættet Damp over Kviksølvet. Denne umættede Damp udøver et Tryk paa Kvik- sølvet, men et mindre Tryk end mættet Damp ved samme Varme- grad. Skydes nu Barometerrøret A længere ned i Kviksølvet B, hvorved Damprummet bliver min- dre, ser man. at Damptrykket stiger o: Kviksølvet trykkes ned; men der fortættes intet af Dampen. Ved nøjere Undersøgelse fandt Dalton, at den umættede Damp forholder sig som Luft: dens Tryk vokser i samme Forhold, som dens Rumfang formindskes. Føres imidlertid Røret A tilstrækkelig langt ned. bliver Damp- rummet saa lille, at den umættede Damp gaar over til at være mættet. Lige til det Øjeblik vil Damptrykket vokse, men naas det Punkt, hvor Dampen bliver mættet, da vil en yderligere For- 7*