102
Henri Victor Regnault.
Skole i Paris og var indtil 1840 fortrinsvis Kemiker. Fra den Tid
arbejdede han derimod med fysiske Maalinger. Regnault udmær-
kede sig som den minutiøs nøjagtige Forsker, der med Genialitet
véd at indrette sine Forsøg og konstruere sine Apparater saaledes,
at de uundgaaelige Fejl blive mindst mulige. Regnault erobrede
sig en Førsterangs Stilling i Naturvidenskabens Historie som en
uovertruffen Eksperimentator, og hans Arbejder have i væsentlig
Fig. 81. Henri Regnault.
Grad bidraget til, at man ikke betragter de Love, som findes at
være rigtige ved de almindelig kendte Temperaturer, Tryk o. s. v
for almengyldige Naturlove (jfr. I § 259). Foruden’hans Maaling
af Damptryk, som her skal nøjere omtales, kan nævnes hans
Maalinger af Luftarternes Vægtfylde, af Luftarters og Vædskers
Udvidelse i Varmen, af Vanddamps bundne Varme, af Legemers
Varmefylde, af Luftens Fugtighed (hvorom i Vejrlæren), af Luft-
arters og Vædskers Sammentrykkelighed og af Lydens Hastighed.
Endnu paa flere Omraader ere Regnaults Forsøgsresultater de
bedste, man har. Hans vigtigste Arbejder udkom fra 1847_62.