Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

104 Damptrykkets Størrelse. derved frembragte Lufttryk virker da lige stærkt paa Vandoverfladen i Kedlen og paa Kviksølvet i Manometret, hvorpaa Trykkets Stør- relse aflæses; Der fyres nu op under Kedlen, hvori der altsaa udvikles Damp. Denne vilde stadig forhøje Trykket; men dette hindres derved, at Dampen fortættes, idet den strømmer op i det skraatstillede Rør, som er omgivet af et videre. I Rummet mellem de to Rør løber der nemlig koldt Vand fra Beholderen paa Muren. Naar Dampen saaledes fortættes, forøges Trykket paa Vandover- fladen ikke. Ved Hjælp af de 4 Termometre, hvoraf de to angive Vandets, de to Dampens Varmegrad, kan man følge Temperatur- forandringerne i Kedlen; i Begyndelsen stige Termometrene. Men naar Vandet er blevet saa varmt, at det koger, o: naar Dampens Spænding er lig Trykket paa Vandet, staa Termometrene stille og vise samme Varmegrad. Vandet i Kedlen kan nu blive ved at koge; det eneste, der sker, er, at i Kedlen dannes Damp, som fortættes i det afsvalede Rør. Man faar da ved dette Forsøg at vide, hvor stort et Tryk mættet Damp har ved den Varmegrad, som Termometrene vise, naar de staa stille. Dampens Tryk er nemlig lige stort med det, der virker paa Vandfladen, og som aflæses paa Manometret. Paa lignende Maade kan Trykket bestemmes for Damp af andre Vædsker. I følgende Tabel er opført Vanddamps, Spiritusdamps og Æterdamps Tryk ved forskellige Varmegrader. Trykket er angivet i Millimetre Kviksølv (I § 234). Varmegrad (C °). Vanddamp. Spiritusdamp. Æterdamp. ~ 20° — 3,2 68.9 0° 4,6 13-o 184,0 + 20° 17.4 44.0 433,0 + 40° 54,o 134.0 9O7,o + 60° • 148,9 35O,o 1725.0 + 80° • 354,9 813.0 3023,0 + 100° 760.o 1698.0 4953.0 + 120° 1491 3232 0 771 Q -4- 140° 2717 1 i iy.o + 160° -f- 180° 7446 + 200° • 11689.0