Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Varmens Natur. 147 § 118. Stephensons Sejr betød i Virkeligheden, at nu var Dampkørslen knæsat. Lokomotivet blev Trækkraft paa Liverpool- Manchester-Banen, og snart paabegyndtes store Jærnbaneanlæg baade i England og paa Fastlandet. En Mængde vanskelige Opgaver frembød sig nu for Vejbyg- ningsingenieurerne, hvor Terrainet stillede Hindringer for Anlæget af Jærnvejen. Stephenson var ogsaa paa dette Omraade Bane- bryder. Han borede Tunneler, lagde Vej over Moser og byggede Broer; overalt kunde han føre Jærnvejen frem. (I disse Arbejder var dog Robert den ledende Kraft. Han havde faaet en grundig Uddannelse, havde besøgt Universitetet i Edinburgh og været 3 Aar i Sydamerika som praktisk Ingenieur. Fra 1827 arbejdede han sammen med sin Fader og deltog saaledes i Anlæget af Man- chester—Liverpool-Banen. Robert Stephenson har især vundet sig et Navn som Brokonstruktør; hans mest berømte Arbejder vare Jærnbanebroen over Tynefloden ved Newcastle, Britanniabroen, der forbinder det engelske Fastland med Øen Anglesea, og den omtrent en halv dansk Mil lange Viktoriabro, som i en Højde af 60 Fod fører over St. Lawrencefloden.) George Stephenson blev Raadgiver for de fleste europæiske Stater, da de skulde anlægge deres første Jærnbaner. Det skyldes hans paalidelige Anvisninger og Raad, at Jærnbanerne bleve byg- gede solidt og derfor hurtig vandt Indgang. Selvfølgelig blev han en rig Mand. 1831 købte han Godset Snibston, hvor han drev Kulminer. Her søgte han at hjælpe sine Arbejdere til lykkelige Kaar; han sørgede for, at de fik hyggelige og gode Boliger, byggede Skoler og Kirke for dem, saa deres Børn kunde faa den Undervisning, han selv som Barn havde maattet savne. — Han døde 1848. VARMENS NATUR. § 119. Hvad er Varme? Dette Spørgsmaal har været oppe blandt Filosofer og Naturforskere, saa langt Historien gaar tilbage, og i Hovedsagen have kun to forskellige Opfattelser søgt at besvare 10*