Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varmens Natur.
147
§ 118. Stephensons Sejr betød i Virkeligheden, at nu var
Dampkørslen knæsat. Lokomotivet blev Trækkraft paa Liverpool-
Manchester-Banen, og snart paabegyndtes store Jærnbaneanlæg
baade i England og paa Fastlandet.
En Mængde vanskelige Opgaver frembød sig nu for Vejbyg-
ningsingenieurerne, hvor Terrainet stillede Hindringer for Anlæget
af Jærnvejen. Stephenson var ogsaa paa dette Omraade Bane-
bryder. Han borede Tunneler, lagde Vej over Moser og byggede
Broer; overalt kunde han føre Jærnvejen frem. (I disse Arbejder
var dog Robert den ledende Kraft. Han havde faaet en grundig
Uddannelse, havde besøgt Universitetet i Edinburgh og været 3
Aar i Sydamerika som praktisk Ingenieur. Fra 1827 arbejdede
han sammen med sin Fader og deltog saaledes i Anlæget af Man-
chester—Liverpool-Banen. Robert Stephenson har især vundet sig
et Navn som Brokonstruktør; hans mest berømte Arbejder vare
Jærnbanebroen over Tynefloden ved Newcastle, Britanniabroen,
der forbinder det engelske Fastland med Øen Anglesea, og den
omtrent en halv dansk Mil lange Viktoriabro, som i en Højde af
60 Fod fører over St. Lawrencefloden.)
George Stephenson blev Raadgiver for de fleste europæiske
Stater, da de skulde anlægge deres første Jærnbaner. Det skyldes
hans paalidelige Anvisninger og Raad, at Jærnbanerne bleve byg-
gede solidt og derfor hurtig vandt Indgang.
Selvfølgelig blev han en rig Mand. 1831 købte han Godset
Snibston, hvor han drev Kulminer. Her søgte han at hjælpe sine
Arbejdere til lykkelige Kaar; han sørgede for, at de fik hyggelige
og gode Boliger, byggede Skoler og Kirke for dem, saa deres Børn
kunde faa den Undervisning, han selv som Barn havde maattet
savne. — Han døde 1848.
VARMENS NATUR.
§ 119. Hvad er Varme? Dette Spørgsmaal har været oppe
blandt Filosofer og Naturforskere, saa langt Historien gaar tilbage,
og i Hovedsagen have kun to forskellige Opfattelser søgt at besvare
10*