Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
Hvad er Varme?
det. Den ene Opfattelse ser i Varmen et Stof, der kan føres til og
fra Legemerne; den anden hævder derimod, at Varmen er en Slags
Bevægelse.
Det er ikke vanskeligt at finde Støttepunkter for begge Op-
fattelser i Fænomener hentede fra det daglige Liv. Forestillingen
om, at. Varmen er stoflig, passer saa fortræffelig med de Forestil-
linger, der almindeligvis knyttes til Begreberne Opvarmning og
Afkøling.
At en Ting bliver varm, betyder da, at den modtager Varme-
stof, og omvendt, naar en Ting bliver kold, mister den noget af
sit Varmestof. Og i mange Tilfælde kan man paavise, at et Le-
gemes Opvarmning har et andet Legemes Afkøling til Følge; det
ligger da snublende nær at forestille sig Varmen som noget mate-
rielt, der flyttes fra det ene Legeme til det andet.
Men paa den anden Side er det (jfr. § 1) en gammel kendt
Erfaring, at to Legemer blive varme, naar de gnides mod hin-
anden. Her kan man ikke tale om, at Varmen skifter Plads,
flyttes; ti selv om begge Legemer før Gnidningen ere kolde, blive
de dog begge varme. — Den simpleste Slutning af dette Gnidnings-
fænomen er aabenbart, at der maa være en Sammenhæng mellem
Bevægelse (som fremkalder Gnidningen) og Varme (som er en
Følge af Gnidningen). De klarttænkende græske Oldtidsfilosofer
have da ogsaa draget denne Slutning. Men ikke des mindre har
Teorien om Varmestoffet dog til et godt Stykke ind i vort Aar-
hundrede haft Flertallet af Naturforskerne paa sin Side.
Hero (jfr. I § 209) tænkte sig den Varme, der trænger ind i
Legemerne som legemlige Smaadele. Senere føjede man hertil, at
Kulde ogsaa var et selvstændigt Stof. Dette mente saaledes Gas-
sendi (1508—88) at se et Bevis for i den Kendsgerning, at Vand
og Salpeter gav Kulde ved at blandes, svarende til at andre Stoffer
(f. Eks. Svovlsyre og Vand) give Varme ved at blandes. Saalænge
den aristoteliske Naturbetragtning var eneraadende, var det natur-
ligt, at man i Varmen saa et Stof, idet de fire aristoteliske Ele-
menter, Ild, Jord, Vand og Luft, ble ve opfattede som stoflige.
Men da den fri Forskning begyndte at røre sig i det 16de
og 17de Aarhundrede, løftede der sig ogsaa Røster mod Ildstoffet;
iblandt disse var Francis Baco (I § 167), der udtalte, at »da Le-
gemer, som opvarme andre, ikke derved tabe i Vægt, saa kan der
ikke finde en Meddelelse af Stof Stech, og »da alle Legemer blive