Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
148 Hvad er Varme? det. Den ene Opfattelse ser i Varmen et Stof, der kan føres til og fra Legemerne; den anden hævder derimod, at Varmen er en Slags Bevægelse. Det er ikke vanskeligt at finde Støttepunkter for begge Op- fattelser i Fænomener hentede fra det daglige Liv. Forestillingen om, at. Varmen er stoflig, passer saa fortræffelig med de Forestil- linger, der almindeligvis knyttes til Begreberne Opvarmning og Afkøling. At en Ting bliver varm, betyder da, at den modtager Varme- stof, og omvendt, naar en Ting bliver kold, mister den noget af sit Varmestof. Og i mange Tilfælde kan man paavise, at et Le- gemes Opvarmning har et andet Legemes Afkøling til Følge; det ligger da snublende nær at forestille sig Varmen som noget mate- rielt, der flyttes fra det ene Legeme til det andet. Men paa den anden Side er det (jfr. § 1) en gammel kendt Erfaring, at to Legemer blive varme, naar de gnides mod hin- anden. Her kan man ikke tale om, at Varmen skifter Plads, flyttes; ti selv om begge Legemer før Gnidningen ere kolde, blive de dog begge varme. — Den simpleste Slutning af dette Gnidnings- fænomen er aabenbart, at der maa være en Sammenhæng mellem Bevægelse (som fremkalder Gnidningen) og Varme (som er en Følge af Gnidningen). De klarttænkende græske Oldtidsfilosofer have da ogsaa draget denne Slutning. Men ikke des mindre har Teorien om Varmestoffet dog til et godt Stykke ind i vort Aar- hundrede haft Flertallet af Naturforskerne paa sin Side. Hero (jfr. I § 209) tænkte sig den Varme, der trænger ind i Legemerne som legemlige Smaadele. Senere føjede man hertil, at Kulde ogsaa var et selvstændigt Stof. Dette mente saaledes Gas- sendi (1508—88) at se et Bevis for i den Kendsgerning, at Vand og Salpeter gav Kulde ved at blandes, svarende til at andre Stoffer (f. Eks. Svovlsyre og Vand) give Varme ved at blandes. Saalænge den aristoteliske Naturbetragtning var eneraadende, var det natur- ligt, at man i Varmen saa et Stof, idet de fire aristoteliske Ele- menter, Ild, Jord, Vand og Luft, ble ve opfattede som stoflige. Men da den fri Forskning begyndte at røre sig i det 16de og 17de Aarhundrede, løftede der sig ogsaa Røster mod Ildstoffet; iblandt disse var Francis Baco (I § 167), der udtalte, at »da Le- gemer, som opvarme andre, ikke derved tabe i Vægt, saa kan der ikke finde en Meddelelse af Stof Stech, og »da alle Legemer blive