Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
Rumfords Boringsforsøg.
§ 122. Rumfords fysiske Arbejder vedrøre fortrinsvis Varmen.
Vi have fra hans egen Haand en udførlig Redegørelse for, hvor-
ledes han blev ført ind paa sine Forsøg angaaende Varmens Natur.
Han skriver: »Da jeg nylig tilsaa Kanonudboringen i det militære
Arsenal i München, forbavsedes jeg over den betydelige Varme-
grad, som Metallet i kort Tid fik under Boringen, og over den
endnu betydeligere Varme (større end kogende Vands), som Metal-
spaanerne havde.
Jo mere jeg tænkte over disse Fænomener, des mærke-
ligere og interessantere forekom de mig. En omhyggelig Under-
søgelse af dem synes endog at give Haab om en dybere Indsigt i
Varmens ukendte Natur, og at kunne sætte os i Stand til at danne
os en fornuftig Mening om Eksistensen eller Ikke-Eksistensen af et
il dagligt Fluidum, en Sag, om hvilken Filosofernes Anskuelser
til alle Tider have været meget delte. — — —
Hvorfra kommer den Varme, som faktisk fremstaar ved
den nævnte mekaniske Proces (Boringen)?
Skriver den sig fra de Metalspaaner, som Boret skærer af
den sammenhængende Metalmasse?
Er dette Tilfældet, saa maa, i Henhold til den nyere Lære
om den bundne Varme og om Varmefylden, den Del af Metallet,
som er bleven til Spaaner, ikke alene have forandret sin Varme-
fylde, men Forandringen maa være stor nok til at kunne forklare
hele den fremkomne Varmemængde.« (Blev nemlig Varmefylden
mindre, maatte Spaanerne faa en højere Varmegrad, for at inde-
holde samme Varmemængde).
Rumford bestemte da Metalspaanernes Varmefylde og fandt
den nøjagtig lige stor med Metallets. Varmen hidrørte altsaa ikke
fra en Forandring i Varmefylden. Han viste dette yderligere ved
at erstatte det skarpe Bor med et stumpt, der blev trykket mod
Metallet med en Kraft paa ca. 10,000 Pund, hvorved det kom til
at øve samme Modstand mod at drejes som det skarpe Bor. Nu
frembragte Boringen kun en forsvindende Vægt Metalstøv, og dog
varmede Metallet sig overmaade stærkt.
Rumford vilde dernæst have Klarhed over, om Varmen maa-
ske hidrørte fra Luften. Han satte derfor Metalcylindren, som
skulde udbores, i en Trækasse fyldt med Vand, lod Boret arbejde
og iagttog, at Varmeudviklingen fandt lige saa godt Sted i Vand
som i Luft. Efter 2x/2 Times Boring kom de 19 Pund Vand, der