Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varme er Bevægelse.
153
var i Trækassen, i Kog. »Det vilde være vanskeligt«, skrev Rum-
ford, »at skildre den Forbauselse og Overraskelse, der malede sig
paa de Omkringstaaendes Ansigter, da de saa en saa stor Mængde
Vand blive bragt i Kog aldeles uden Ild.«
»Naar man gør sine Slutninger af dette Forsøg, maa man
ikke glemme den vigtige Omstændighed, at Kilden til den ved
Gnidning frembragte Varme aabenbart er uudtømmelig. Det er
næppe nødvendigt at tilføje, at noget, der i ubegrænset Mængde
kan frembringes af et isoleret Legeme (o: et saadant, som ikke
har Forbindelse med andre Legemer) umulig kan være en materiel
Substans; og jeg finder det overmaade vanskeligt, for ikke at sige
umuligt, at gøre mig en bestemt Forestilling om, hvad det, der
frembringes og meddeles, er, med mindre det er Bevægelse.------
Det er meget langt fra, at jeg gør Fordring paa at vide, hvorledes
denne særegne Art af Bevægelse fremkaldes, vedligeholdes og ud-
bredes, og jeg vil ikke her fremsætte løse Formodninger, allermindst
da det angaar en Sag, som de mest oplyste Tænkere i saa mange
Tusinde Aar forgæves have søgt at forstaa. Men selv om Varmens
mekaniske Forklaring skulde være et af de Naturmysterier, som
ligge udenfor den menneskelige Forstands Rækkeevne, maa dette
ingenlunde gøre os modløse eller svække vor Iver for at udforske
Lovene for Varmens Virkninger. Hvor vidt kunne vi gaa frem ad
de Stier, som Videnskaben har aabnet for os, inden vi finde os
omgivne af de tykke Taager, som paa alle Sider begrænse den
menneskelige Forstands Horisont? Men hvor rig og interessant er
alligevel den Mark, som det er givet os at undersøge!«
Rumford beregnede den Varmemængde, der blev frembragt
ved Forsøget, og da han vidste, at en Hest kunde trække Boret,
kunde han gøre Rede for, hvor megen Varme Hesten frembragte
ved sit Arbejde. Han kom til det Resultat, at det var kostbar
Varme, man vandt ad den Vej; man vilde faa en større Varme-
mængde ved at brænde Hestens Foder, og han er derfor klar over,
at det er uøkonomisk at frembringe Varme ved Gnidning.
§ 123. Grev Rumfords Afhandling blev trykt i Royal Socie-
tys Skrifter 1798. Aaret efter offentliggjorde en ung Kemiker i
Bristol nogle yderst sindrig udtænkte Forsøg over den samme
Sag. Den unge Mand hed Humphrey Davy og var født 1778 i
Penzance i Cornwales. Hans Fader var en fattig Træskærer, der
ikke havde Raad til at give Sønnen en god Skolegang, men satte