Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

154 Humphrey Davy. ham i Lære hos en Kirurg, der ogsaa gav sig af med at tilberede Medicin. Humphrey Davy fik her Adgang til videnskabelig Læs- ning: særlig øvede Kemien en stærk Tiltrækning paa ham. Ved stor Ihærdighed erhværvede han sig betydelige Sprogkundskaber og et ikke ringe Fond af naturvidenskabelig Indsigt. Hans Vide- lyst og gode Hoved skaffede ham Venner og Velyndere, og disse hjalp 1798 den tyveaarige Kemiker til en forholdsvis god Stilling ved et pneumatisk Institut i Bristol, hvor hans Arbejde var at Luftarter, hvis Betydning for fremstille forskellige nylig opdagede Fig. 118. Humphrey Davy. Lægevidenskaben skulde un- dersøges. Fra Bristol ud- sendte han 1799 sit første Skrift »Om Varme'og Lys«, hvori Forsøgene over Var- mens Natur findes. Hans geniale kemiske Arbejder bragte hurtig hans Navn ud i den lærde Verden, og alle- rede 1801 blev han kaldet til Professor ved »Royal In- stitution« (§ 121), hvorfra han udsendte en Række eksperi- mentale Arbejder, der sikre ham en Førsterangsstilling i Videnskaben til alle Tider. Vi ville i det følgende faa Lejlighed til at stifte Bekendtskab med adskillige af disse Arbejder. 1803 blev Davy Medlem af Royal Society og var dets Præ- sident fra 1820. 1812 ægtede han en meget rig Dame og opgav 1813 sin Professorstilling ved »Royal Institution« og foretog en længere Rejse til Frankrig og Italien. Han ledsagedes paa denne Tur af sin Lærling og Assistent Michael Faraday, der blev hans mest berømte Efterfølger ved »Royal Institution«. Sine sidste Aar tilbragte Davy for en stor Del paa Rejser for at styrke sit svage Helbred. Paa en af disse blev han heftig syg i Rom 1828 og døde paa Vejen hjem i Geneve i Begyndel- sen af 1829. § 124. Davys Forsøg over Varmens Frembringelse ved Gnid- ning skete med to Isstykker, som han bandt til Jærnplader og gned