Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
158 Pierre Prevost. mometer i samme Afstand fra den varme Kugle, men udenfor Brændpunktet, ingen Stigning viste. Ombyttede han den varme Kugle med et koldt Legeme, Sne eller en Kuldeblanding, sank Termometret øjeblikkelig under Luf- tens Varme. Herover undrede Pietet sig til en Begyndelse meget; men fandt dog snart en Forklaring af Fænomenet, idet han indsaa, at ved dette Forsøg var Termometret det varme Legeme, som ud- straalede Varme til Sneen eller Kuldeblandingen i det andet Spejls Brændpunkt. Hermed falder Begrebet »Kuldestraaler« bort. Acc. del Cimentos Straalingsforsøg med Isblokken (§ 125) lader sig selv- følgelig forklare paa samme Maade. § 128. Imidlertid fortjente Pietets Forsøg med de to Hul- spejle en nøjere Overvejelse, som ogsaa blev anstillet af en anden Professor i Geneve, Pierre Prevost (1751—1839), i et Skrift fra 1791 om »Varmens Ligevægt«, og senere, 1809, i et udførligere Skrift om den samme Sag. Prevost anser Varmen (den straalende Varme) for at bestaa af overmaade smaa Dele, der bevæge sig med stor Fart. Ethvert Punkt af et varmt Legemes Overflade betragter han som et Cen- trum, hvorfra Varmedele straale ud i alle Retninger, og hvortil Varmedele strømme fra alle Sider. Igennem hvert Punkt i Rummet gaa altsaa Straaler af Varme- dele i alle Retninger, og to Punkter ere i Varmeligevægt med hinanden, naar de i samme Tid sende hinanden lige mange Varmedele. Holder et Legemes Varmegrad sig uforandret, da ligger dette i, at det modtager og afgiver lige mange Varmedele: »Legemet forholder sig som en Sø, hvori det regner, medens der samtidig fordamper den samme Mængde Vand.« § 128. Denne Prevosts Betragtning drager en Mængde Føl- ger efter sig. For ham betyder Varmestraalingsfænomenet mellem to eller flere Legemer en Vekselvirkning. Det er ikke blot det varmere Legeme, der sender Straaler til det koldere; nej, hvert Legeme udstraaler Varme til Omgivelserne, og Udstraalingens Stør- relse bestemmes af Legemets Varmegrad og Overfladens Natur. Har en Samling af Legemer i et Rum samme Varmegrad, er der som bekendt Straalingsligevægt mellem dem o: deres Varmegrad vil holde sig uforandret, og Straalingen mellem dem maa da føre lige mange Varmedele til og fra hvert enkelt af Legemerne. Ved Udstraaling sender et Legeme Varmedele bort, ved