Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Pierre Prevost.
mometer i samme Afstand fra den varme Kugle, men udenfor
Brændpunktet, ingen Stigning viste.
Ombyttede han den varme Kugle med et koldt Legeme, Sne
eller en Kuldeblanding, sank Termometret øjeblikkelig under Luf-
tens Varme. Herover undrede Pietet sig til en Begyndelse meget;
men fandt dog snart en Forklaring af Fænomenet, idet han indsaa,
at ved dette Forsøg var Termometret det varme Legeme, som ud-
straalede Varme til Sneen eller Kuldeblandingen i det andet Spejls
Brændpunkt. Hermed falder Begrebet »Kuldestraaler« bort. Acc.
del Cimentos Straalingsforsøg med Isblokken (§ 125) lader sig selv-
følgelig forklare paa samme Maade.
§ 128. Imidlertid fortjente Pietets Forsøg med de to Hul-
spejle en nøjere Overvejelse, som ogsaa blev anstillet af en anden
Professor i Geneve, Pierre Prevost (1751—1839), i et Skrift fra
1791 om »Varmens Ligevægt«, og senere, 1809, i et udførligere
Skrift om den samme Sag.
Prevost anser Varmen (den straalende Varme) for at bestaa
af overmaade smaa Dele, der bevæge sig med stor Fart. Ethvert
Punkt af et varmt Legemes Overflade betragter han som et Cen-
trum, hvorfra Varmedele straale ud i alle Retninger, og hvortil
Varmedele strømme fra alle Sider.
Igennem hvert Punkt i Rummet gaa altsaa Straaler af Varme-
dele i alle Retninger, og to Punkter ere i Varmeligevægt
med hinanden, naar de i samme Tid sende hinanden
lige mange Varmedele. Holder et Legemes Varmegrad sig
uforandret, da ligger dette i, at det modtager og afgiver lige mange
Varmedele: »Legemet forholder sig som en Sø, hvori det regner,
medens der samtidig fordamper den samme Mængde Vand.«
§ 128. Denne Prevosts Betragtning drager en Mængde Føl-
ger efter sig. For ham betyder Varmestraalingsfænomenet mellem
to eller flere Legemer en Vekselvirkning. Det er ikke blot det
varmere Legeme, der sender Straaler til det koldere; nej, hvert
Legeme udstraaler Varme til Omgivelserne, og Udstraalingens Stør-
relse bestemmes af Legemets Varmegrad og Overfladens Natur.
Har en Samling af Legemer i et Rum samme Varmegrad, er der
som bekendt Straalingsligevægt mellem dem o: deres Varmegrad
vil holde sig uforandret, og Straalingen mellem dem maa da føre
lige mange Varmedele til og fra hvert enkelt af Legemerne.
Ved Udstraaling sender et Legeme Varmedele bort, ved