Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Pietets Spejlforsøg. 157 ladet Lysstraalerne passere, og han slog last, at det var ikke Lysstraaler, der førte den »straalende Varme« med sig. Omtrent Hundrede Aar tidligere (1682) havde Mariotte (I §260) gjort den samme Adskillelse mellem Lys- og Varmestraaler, eller rettere mellem Solstraalevarmen og Varmen fra en almindelig Ild. Han fandt, at Solvarmen gaar saa godt som usvækket gennem Glas, saa den kan samles med en Linse, medens Varmen fra en Kaminild ikke kan trænge igennem en tynd Glasplade. § 127. Aaret efter at Scheele havde udsendt sit Skrift »Om Lys og Ild«, altsaa i 1779, fremkom et Værk, som den tyske Fy- siker Johann Heinrich Lambert, født 1728 og død 1777, havde efterladt sig. Lambert havde særlig arbejdet med Lysmaaling, og Fig. 119. Lamberts af Pietet benyttede Spejlopstilling. hans efterladte Værk, der handler om Ild og Varme, bærer tydelig Præg af, at han havde den Opfattelse, at Lovene for »Ildstraaler- nes« Forplantning og Spejling ere ganske de samme som for Lys- straalers; han gør udtrykkelig opmærksom paa, at den »mørke Varme«, der udsendes fra en med koghedt Vand fyldt Jærnkugle, tilbagekastes fra et Hulspejl efter Spejlingsloven. Til sine Forsøg benyttede han to Hulspejle (Metalspejle), der vare stillede med Akserne i samme rette Linie (se Fig. 119). Den samme Opstilling med to Hulspejle (af Tin) brugte M. A. Pietet (1752—1825), Professor ved Akademiet i Geneve; Spejlene maalte 1 Fod i Diameter og stod i 12 Fods Afstand fra hinanden. Naar han da i det ene Spejls Brændpunkt anbragte en ophedet, men ikke glødende Kugle, steg et Termometer, hvis Beholder stod i det andet Spejls Brændpunkt, ca. 13° C, medens et andet Ter-